Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug
DER ER TILSYNELADENDE ikke mange, der har forstået efterafgrøderne eller efterafgrødereglerne. Slet ikke folk i landbruget, blandt erhvervets folkevalgte eller i rådgivningskredse. Derfor råber de op. De revser efterafgrøderne, blandt andet fordi efterafgrøderne mange steder i landet simpelthen ikke har kunnet komme i jorden før 20. august, som er den politisk fastsatte skæringsdato.
OVERSKRIDES DENNE DATO for såning af efterafgrøder, så mister man betydelige mængder kvælstof. Hver dag frem mod 7. september mere og mere. Som bekendt er kvælstof livsnødvendigt for levende planter. Får planterne ikke tilstrækkeligt med næring i vækstfasen, svinder udbyttet mærkbart. Og den plantemasse, som omdanner CO2 til ilt på markerne, reduceres også. Så uden næringsstoffer mindskes planters klimaeffekt betragteligt.
MEN FOLK, DER hænger sig i den slags småting, har åbenbart ikke rigtigt forstået, hvilken gave efterafgrøderne egentlig er til landbruget og naturen. Og derfor er det en gave, at landbruget har en minister i Rasmus Prehn (S), som kan udlægge teksten for de fleste andre. Og det gør han så i blandt andet Nordjyske, hvor han opremser efterafgrødernes lyksaligheder.
FLEKSIBILITETEN ER, MÅ man forstå, enorm. Man kan bare så sien efterafgrøder, når man kan. Bare det bliver inden 7. september. Der er masser af tid, venner. Eller man kan investere sig ud af problemerne med højteknologiske maskiner til præcisionslandbrug eller plante energipil. Fleksibiliteten hos politikerne er nærmest enorm. Hvorfor landmænd og rådgivere endnu ikke har set lyset, melder ministeren ikke noget om.
OG SÅ ER der fagligheden. Den tilsiger, ifølge ministeren, at efterafgrøderne er i jorden inden 20 august. Sår man efter 20. august, er effekten lavere, end hvis man sår 19. august. Og efter 7. september har nysåede efterafgrøder slet ingen effekt. Lyder det fra ministeren.
LANDBRUGETS ORGANISATIONER HAR længe efterspurgt dokumentation for, at en efterafgrøde sået den 21. august gør sit arbejde dårligere end den efterafgrøde, der er sået 19. august. Så vidt vi ved, kniber det med den faglige dokumentation. Så lad os da endelig få den på bordet.
MEN MÅSKE VED Rasmus Prehn bare så meget mere end landmænd, konsulenter og folkevalgte i landbruget. Og det er da egentlig betryggende at vide. Og hvor er det dog godt, at landbruget har en fagmand som Rasmus Prehn som minister, når erhvervets udøvere nu ikke selv rigtigt kan forstå tingenes rette sammenhæng. Og får vi lige detaljerne med den faglige dokumentation på plads også, så må det da begynde at dæmre – også ude på landet. For han har vel fagligheden i orden, den forstandige minister.
(Indlægget har også været bragt som leder i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
