Af Jørgen Brønd, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Thyrasmindevej 5, 8700 Horsens
Bekymringspartierne har sat fokus på drikkevandet. De vil lave rent grundvand i nye grundvandsparker, hvor man samtidig etablerer økologisk landbrug, natur og skov. Problemet er bare, at der ikke er fagligt belæg for sådanne nye parker.
Og som altid, når Danmarks Naturfredningsforening er involveret, er det ikke den faglige debat, der er i højsædet – men udtagning af landbrugsjord, altså begrænsning af vores fødevareproduktion. Det er den samme sang vi hører, når det gælder klima, biodiversitet, miljø – og nu altså drikkevand: Begræns det selvstændige, effektive fødevareproducerende landbrug.
Rent drikkevand under markerne
Landbruget har dyrket rent grundvand i årevis. Ingen drikkevandsboringer er sløjfet på grund af anvendelse af planteværnsmidler på dyrkningsfladen. Alligevel er det mantraet for Danmarks Naturfredningsforening og deres proselytter i de politiske partier: Begræns landbruget.
86 af de 97 sløjfede boringer skyldes brugen af BAM. Det er et totalukrudtsmiddel, der f.eks. blev anvendt på: vandværksgrunde, jernbaneområder, vejområder, ved offentlige bygninger (skoler, hospitaler, idræts-anlæg, parker mv.), udenoms arealer ved boligforeninger, landbrug og enfamiliehuse, kirkegårde, planteskoler, plantager mv. Men ikke på dyrkede arealer. Resten af de sløjfede boringer skyldes stort set forurening fra punktkilder.
Der må altså ligge en anden dagsorden på bordet, når Danmarks Naturfredningsforening i alliance med vandværker og Folketingets røde partier nu igen har fløjtet til kamp for at begrænse landbrugets arealer.
Udtagning af landbrugsjord hjælper jo ikke på drikkevandet. Det er tom retorik.
Minimale mængder
Den mængde rester af pesticider, vi danskere risikerer at indtage med drikkevandet, er væsentligt lavere end den mængde, der svarer til gift i en halv cigaret… på 80 år, hvis man hver dag drikker to liter vand med det maksimalt tilladte indhold af pesticidrester.
Sagt på en anden måde: Der er i gennemsnit ca. 0,03 milliontedel g pesticider og nedbrydningsprodukter pr. liter i det danske drikkevand. Det betyder, at 5,8 mio. danskere tilsammen drikker omkring 0,35 gram pesticider om dagen. Den sundhedsmæssige påvirkning af de 0,35 gram svarer til mindre end en akvavit på to centiliter – til deling mellem 5,8 mio. mennesker.
Intensiveret, ressourceoptimeret landbrug optager flere næringsstoffer og CO2 end økologien – samtidig med det efterlader mulighed til større arealer til biodiversitet. Lad landbruget fortsætte med at dyrke rent drikkevand – det er ude på landet, det rene drikkevand findes. Og her er vi multifunktionelle: Vi dyrker gode og sikre fødevarer og passer på drikkevandet. Det skal vi fortsætte med. Stop udtagning af fødevareproducerende jord.
Hvorfor er der ingen, der fortæller, at grundvandssituationen ligger langt inden for det, Miljøstyrelsen godkender?
Hvorfor er der ikke noget, der stiller spørgsmålstegn ved, at det, Miljøstyrelsen godkender, bliver kaldt for forurening?
Hvorfor er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at data, som tegner grundvandssituationen, er indhentet i grundvand, som ikke er grundvand efter lovgivningen?
Hvorfor er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at grundvandssituationen tegnes ved “fund” – et begreb, som ikke findes i lovgivningen?
Hvorfor er der ingen, der kræver, at man anvender grundvandsforekomsterne som “enhed” og gennemsnitskoncentrationen heri som descriptor – når nu det er det lovgivningen kræver?
plus en hel del andet
Her er satans plan …. se hvem som skrev denne artiklel om at gøre danske landmænd fattige mm Welcome to the year 2030. Welcome to my city – or should I say, “our city.” I don’t own anything. I don’t own a car. I don’t own a house. I don’t own any appliances or any clothes.
It might seem odd to you, but it makes perfect sense for us in this city. Everything you considered a product, has now become a service. We have access to transportation, accommodation, food and all the things we need in our daily lives. One by one all these things became free, so it ended up not making sense for us to own much.
First communication became digitized and free to everyone. Then, when clean energy became free, things started to move quickly. Transportation dropped dramatically in price. It made no sense for us to own cars anymore, because we could call a driverless vehicle or a flying car for longer journeys within minutes. We started transporting ourselves in a much more organized and coordinated way when public transport became easier, quicker and more convenient than the car. Now I can hardly believe that we accepted congestion and traffic jams, not to mention the air pollution from combustion engines. What were we thinking?
Sometimes I use my bike when I go to see some of my friends. I enjoy the exercise and the ride. It kind of gets the soul to come along on the journey. Funny how some things seem never seem to lose their excitement: walking, biking, cooking, drawing and growing plants. It makes perfect sense and reminds us of how our culture emerged out of a close relationship with nature.
In our city we don’t pay any rent, because someone else is using our free space whenever we do not need it. My living room is used for business meetings when I am not there.
Once in a while, I will choose to cook for myself. It is easy – the necessary kitchen equipment is delivered at my door within minutes. Since transport became free, we stopped having all those things stuffed into our home. Why keep a pasta-maker and a crepe cooker crammed into our cupboards? We can just order them when we need them.
This also made the breakthrough of the circular economy easier. When products are turned into services, no one has an interest in things with a short life span. Everything is designed for durability, repairability and recyclability. The materials are flowing more quickly in our economy and can be transformed to new products pretty easily. Environmental problems seem far away, since we only use clean energy and clean production methods. The air is clean, the water is clean and nobody would dare to touch the protected areas of nature because they constitute such value to our well-being. In the cities we have plenty of green space and plants and trees all over. I still do not understand why in the past we filled all free spots in the city with concrete.
Shopping? I can’t really remember what that is. For most of us, it has been turned into choosing things to use. Sometimes I find this fun, and sometimes I just want the algorithm to do it for me. It knows my taste better than I do by now.
When AI and robots took over so much of our work, we suddenly had time to eat well, sleep well and spend time with other people. The concept of rush hour makes no sense anymore, since the work that we do can be done at any time. I don’t really know if I would call it work anymore. It is more like thinking-time, creation-time and development-time.
For a while, everything was turned into entertainment and people did not want to bother themselves with difficult issues. It was only at the last minute that we found out how to use all these new technologies for better purposes than just killing time.
My biggest concern is all the people who do not live in our city. Those we lost on the way. Those who decided that it became too much, all this technology. Those who felt obsolete and useless when robots and AI took over big parts of our jobs. Those who got upset with the political system and turned against it. They live different kind of lives outside of the city. Some have formed little self-supplying communities. Others just stayed in the empty and abandoned houses in small 19th century villages.
Once in a while I get annoyed about the fact that I have no real privacy. Nowhere I can go and not be registered. I know that, somewhere, everything I do, think and dream of is recorded. I just hope that nobody will use it against me.
All in all, it is a good life. Much better than the path we were on, where it became so clear that we could not continue with the same model of growth. We had all these terrible things happening: lifestyle diseases, climate change, the refugee crisis, environmental degradation, completely congested cities, water pollution, air pollution, social unrest and unemployment. We lost way too many people before we realized that we could do things differently.
This blog was written ahead of the World Economic Forum Annual Meeting of the Global Future Councils.
Ida Auken is a Young Global Leader and Member of the Global Future Council on Cities and Urbanization of the World Economic Forum,
World Economic Forum
World Economic Forum
World Economic Forum
World Economic Forum’s stories.
Ingen kommentarer.
Ingen, der læser ?
Ingen, det interesserer?