Fleksible efterafgrøder er en forklædt straf!

I Nordjyske (26.08) bedyrer fødevareminister Rasmus Prehn, at der er en høj grad af fleksibilitet for danske landmænd til at så efterafgrøder. Men synspunktet er fordækt og er reelt en straf til landbruget uden nogen synlig miljømæssig gevinst

20180301baeredygtigt-personale014

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Efterafgrøder er afgrøder, der sås efter høst og må fjernes henne i efteråret. Formålet er at suge en eventuel rest næring op i planten, så det bliver på marken og ikke forsvinder ud i vandmiljøet. Men hov! Er det ikke pinedød vigtig miljøpolitik? Nej, det er ikke så sikkert, fordi en eventuel rest kvælstof, der flyder ud fra landbrugsarealerne i løbet af vinteren fordamper (denitrificeres) og en betydelig del af landbrugets nitrat (altså kvælstof), bliver altså blot til frit nitrogen og ilt, der i forvejen er i atmosfæren.

Der hvor kvælstof kan have betydning er henne i foråret, hvor solen begynder at smile og algerne vågner op. På dette tidspunkt er der et kæmpe overskud af fosfor, der i hovedsagen stammer fra spildevand. Så formålet burde ikke være at begrænse kvælstof, men at begrænse kvælstof i foråret.

Hvordan gør vi det? Ja, så duer efterafgrøder ikke, så burde man snarere stille krav om overvintrende afgrøder, fordi disse afgrøder (i modsætning til efterafgrøder) er til stede i foråret og har dybere rødder, og dermed kan suge en eventuel rest næringsstof på et relevant tidspunkt. Hvis man skal begrænse udledning af kvælstof om foråret skal man yderligere også her se på rensningsanlæg.

Når Rasmus Prehn bryster sig af, at den nuværende fleksible ordning er bedre, så er det forkert, fordi landmanden får et gigantisk træk i sin kvælstofkvote ved for sen såning af efterafgrøder. Landmanden fratages hermed sin mulighed for at gøde planterne tilstrækkeligt. Altså en straf forklædt som fleksibilitet.

Alt det her burde jo slet ikke være et problem, fordi det er dansk selvvalgt pineri. Danmark har selv sat en frist for såning af efterafgrøder den 20. august – og år efter år er virkeligheden, at fristen ikke kan overholdes, fordi vind og vejr betyder, at høsten ikke er i hus. I de tidligere år har Landbrugsstyrelsen givet dispensation (til en del) – og det medførte jo ikke træk i kvælstofkvoten.

Den simple logik er, at Rasmus Prehn roser sig selv for, at der er indsat en automatik, og han bedyrer, at denne fleksibilitet er bedre. Det er muligvis tilfældet for embedsværket, men ikke for hverken miljø eller landmænd. Jeg må foreslå, at alle sider af Folketinget snart må blive enige om, at man vil have landbrug i Danmark – og ikke lade sig besnakke af et automatiseret dato-tyranni, der alene reducerer arbejdsbyrden i embedsværket – og kun helt marginalt gavner miljø, men til gengæld straffer landbruget voldsomt.

1 kommentar til “Fleksible efterafgrøder er en forklædt straf!”

  1. Nu har vi de seneste 30-40 år kæmpet med vandplaner og tilbageholdelse af kvælstof. Dette har ingen målbar virkning haft i fjorde og indre farvande i DK, men det har så sandelig haft virkning på udbytter og kvalitet af landmændenes afgrøder i DK, og gjort arbejdsbetingelserne mere elle mindre “på månen” pga efterafgrøder og datotyrani.
    Kvælstoftilbageholdelse giver kun mening som middel til større og bedre produktion og dermed bedre økonomi for den enkelte jordbruger, hvis man evner at øge udnyttelsen af kvælstoffet i jorden. Fraløbet via dræn og på naturlig måde fra dyrkningsfladen vil altid indeholde kvælstof.
    1900 tallene viste jo, at ålegræsset med kyshånd kvitterede for den højere leverence end først beregnet. ( Nu udlagt som om ålegræsset ikke registrerede det, og derfor klarede at overleve. ) Lur mig om ikke hvert et gram er blevet opfanget.
    Burde DK ikke se at få vendt bøtten og fokusere på nyttevirkningen af kvælstof (nitrat) i fjorde og indre farvande. Nitratet tager kampen op med al den fosfor, som selvskyldende toiletter, vaske- og opvaskemaskiner, samt dysfunktionelle rensningsanløg til stadighed overforsyner vore vandløb, fjorde og indre farvande med.
    Poul Vejby-Sørensen har den 2. juni 2021 på BL´s side et formidabelt indlæg, der viser tingenes tilstand i de enkelte fjorde. Det er sørgelig læsning og fortæller os, at gronings-reaktionstallet i vandene er ikke eksisterende, hvilket de ikke har været de seneste 30 år, og hvilket de heller ikke vil blive, sålænge vi bare skrubbelløst poster fosforen ud, men tilbageholder kvælstoffet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.