Efterafgrøder benyttes som chikane

Efterafgrødeordningen er det rene galimatias, mener næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Gustav Garth-Grüner

Gustav Garth-Grüner

Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø

Efterafgrøder er afgrøder, landmanden er tvunget til at så senest den 20. august. Afgrøderne skal destrueres igen efter den 20. oktober. De skal ikke høstes, formålet er, at de skal samle den kvælstof op, som endnu kan være i jorden.

Men –

  1. med den mængde gødning landmanden nu må bruge, er der ikke meget gødning tilbage i jorden efter høst til efterafgrøderne.
  2. mange steder er man simpelthen ikke færdige med at høste den 20. august.
  3. landmanden kan alternativt så rigtige afgrøder efter høst, der også samler næringsstofferne op.
  4. disse vinterafgrøder kan høstes næste år – og planterne vil dække jorden hele vinteren – også i forårsmåneder – hvor jorden efter efterafgrøderne er sort.

Men sådan er reglerne ikke – efterafgrøderne skal i jorden – mange steder på over halvdelen af en landmands marker.

Umodent korn er høstet

Hvis ikke landmanden fik sået den 20. august, bliver der trukket i den gødning landmanden må tilføre planterne, som de skal leve af næste år. Derfor har landmanden høstet umodent korn – der nu skal tørres, ændret markplanen, hvor det kan lade sig gøre – og alle ændringer skal indberettes i et kompliceret system, der ikke fungerer. Mange har for at nå det, smidt halmen ud, i stedet for den kunne tørre på marken og samles op for at blive benyttet i varmeværk som grøn energi.

Samtidig med de ikke har fået sået den raps, der helst skal i jorden i første halvdel af august. Raps der skal høstes og som bl.a. anvendes til planteolie til de danske køkkener, til foder og til grønt brændstof.

Det er det rene galimatias – og det koster enorme summer: at skulle høste umodne afgrøder, at skulle snitte halm i stedet for at levere det til halmværkerne, med omkostninger til ekstra tørring af korn og ekstra maskinomkostninger. For ikke at tale om udsæden til efterafgrøder. Systemet underminerer på denne måde planternes næring – dansk korn vil snart ikke kunne opfylde et rimeligt proteinindhold, fordi de ikke får nok næring. Det gør den nuværende situation endnu mere vanvittig.

Løsningen

Derfor er Bæredygtigt Landbrug kommet med et konstruktivt forslag: ”Efterafgrøder skal sås, hvor der ikke sås vinterafgrøder, og der ikke har været sene afgrøder som roer eller kartofler. Såningen skal ske hurtigst muligt og på faglig forsvarlig vis efter høst.”

Det er enkelt, det kan kontrolleres, det giver bedre afgrøder til høst, og det sikrer afgrøder på marken, der kan suge næringsstoffer op.

Hvorfor fortsætte med chikanerende datotyranni på efterafgrøder, når det heller ikke miljømæssigt er hensigtsmæssigt?

Scroll to Top