Dato-straf til landmanden

Fødevareminister Rasmus Prehn roser sig selv for fleksibilitet. Det er sikkert fleksibelt for embedsværket, men ikke for hverken miljø eller landmænd, mener chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz

nikolaj-halmballer

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Fødevareminister Rasmus Prehn bedyrer, at der er en høj grad af fleksibilitet for danske landmænd til at så efterafgrøder. Men synspunktet er fordækt og er reelt en straf til landbruget uden nogen synlig miljømæssig gevinst.

Formålet med efterafgrøder efter høst er at suge en eventuel rest næring op i planten, så det ikke forsvinder ud i vandmiljøet. Og er det ikke vigtigt for miljøet? Ikke så meget som man skulle tro, fordi kvælstof, der kommer til kysten i løbet af vinteren, ikke er nær så skadelig som kvælstof i foråret, hvor solen begynder at smile og algerne vågner op. Formålet burde være at begrænse kvælstof – i foråret!

Her duer efterafgrøder ikke, og der burde snarere være krav om overvintrende afgrøder, fordi disse afgrøder (i modsætning til efterafgrøder) har dybere rødder i foråret, og kan optage næringsstof på det miljømæssigt relevante tidspunkt.

Umulig frist

Danmark har selv sat en frist for såning af efterafgrøder den 20. august – og år efter år er virkeligheden, at fristen ikke kan overholdes, fordi vind og vejr betyder, at høsten ikke er i hus.

Den simple logik er derfor, at Fødevareminister Rasmus Prehn roser sig selv for fleksibilitet. Det er sikkert fleksibelt for embedsværket, men ikke for hverken miljø eller landmænd. Folketinget må snart må blive enige om, at man vil have landbrug i Danmark – og ikke lade sig besnakke af et automatiseret dato-tyranni, der kun helt marginalt gavner miljø, men til gengæld straffer landbruget voldsomt.

Scroll to Top