Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde
Efterafgrødekravet er over os.
Midt i høstens og såtidens travlhed skal disse chikaneafgrøder planlægges og sås. De fleste vil have et krav på 40-47 % efterafgrøder. Det er en kæmpeopgave at få disse efterafgrøder passet ind i et fornuftigt sædskifte og få dem etableret på en ordentlig måde.
Rigeligt at gøre i en travl tid…
Tidligt sået vintersæd tæller med 50 % – og brak kan også komme på tale. Alligevel er det et ræs ud over alle grænser at få disse overflødige efterafgrøder i jorden inden den 20. august igen i år. Samtidig skal vi høste og etablere vores rigtige afgrøder. Dem, vi skal leve af. Og der er jo egentlig nok at gøre lige nu med høsten, med at samle halm og så raps.
Efterafgrøder tenderer til vanvidsregler. De skal sås for at optage de resterende næringsstoffer i jorden. Men med de næringsstoffer, vi har til rådighed, er der ikke meget tilbage efter høst. Ikke engang nok til at vores vintersæd kan komme godt fra start.
Lattergas-udledning
Efterafgrøderne bliver ofte pløjet ned i november. Så ligger de og afgiver lattergas, når det bliver vådt. Derefter ligger jorden sort, til vårsæden kan komme i jorden – det kan blive sent i et vådt forår. Langt senere end vintersæden begynder at sutte næringsstoffer op i det helt tidlige forår.
Efterafgrødereglerne hører ind under den kategori af love og regler, der både bremser for miljø, klima og udvikling. Det er rent skrivebordsdiktatur. Fagligheden udebliver totalt. Regelsættet går mod naturen og sund fornuft. Vi skal passe på vores ressourcer og undgå spild – hedder det ofte fra regeringen – der kunne virkelig hentes noget på den front ved at ændre denne lovgivning, så fagligheden igen kommer i højsædet i landbrugsdriften.
Her er BL’s forslag
Bæredygtigt Landbrug understreger: Grønne marker reducerer forårs- og sommerudvaskningen og bør derfor foretrækkes fremfor krav om ekstra efterafgrøder.
Derfor skal reglen om efterafgrøder blot lyde: Efterafgrøder skal sås på de arealer, hvor der ikke er vintersæd eller afgrøder med lang vækstsæson som kartofler og roer.
Det er enkelt og effektivt – og godt landmandskab.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Maskinbladets netudgave via linket HER. Teksten er ligeledes sendt i en forkortet og lidt anden udgave til landets øvrige dagblade og medier).
