Advokatundersøgelse: Forslag om arealkrav er grundlovsstridigt

Dansk Land- og Strandjagt har bedt INTERLEX Advokaterne i Aarhus, om at vurdere de juridiske problemstillinger i forbindelse med miljøministerens tanker om at indføre et arealkrav for afskydning af kronhjorte større end spidshjort

grundlov_hjort_TMN_s

Arealkravet vil betyde, at der kun må skydes 1 hjort større end spidshjort pr. påbegyndt 100 ha. Arealkravet er på ejendomsniveau. Dermed er det ejeren af ejendommen, som er ansvarlig for, at begrænsningerne i arealkravet overholdes. Det betyder også, at hvis der er flere geografisk samlede matrikler på en ejendom, så bliver de enkelte arealer lagt sammen, så hver matrikel ikke tæller som et nyt areal.

Arealkravet betyder ikke, at tidligere restriktioner såsom sprossefredninger, lokale jagttider og lokale fredninger ophæves. Man kan derfor risikere, at en sprossefredning i et område videreføres, men med den yderligere begrænsning, at man kun må skyde 1 hjort pr. 100 ha.

Arealkravet vil betyde, at hvis man er 10 jægere, der har lejet 300 ha, så må der i alt skydes 3 hjorte større end spidshjort på det areal – hvis altså ikke de lokale fredninger siger noget andet. Det betyder, at det maks. vil være 3 ud af 10 jægere i konsortiet, der har mulighed for at skyde en hjort. Alle har altså IKKE mulighed for at skyde hjort.

Advokatundersøgelsen viser, at arealkravet ikke kan gennemføres uden at jagt- og vildtforvaltningsloven ændres. Selv hvis loven ændres kommer Folketinget ikke uden om grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed, der har følgende ordlyd: ”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.” De juridiske konklusioner er, at jagtretten er en beskyttet rettighed, indeholdt i ejendomsretten, hvilket flere domme på området har afgjort. Arealkravet vil medføre, at mange jagtejendomme står til at tabe voldsomt i værdi og vil dermed være en afståelse af jagtret (ejendom) uden ”fuldstændig erstatning”.

Advokaten vurderer også, at arealkravet er usagligt, fordi indgrebet hovedsageligt angår ”brodne kar” (som er en ikke nærmere defineret vurdering af nogle få personers lovlige jagtudøvelse), og at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at arealkravet er egnet til at opnå målet om en anden aldersfordeling hos kronhjortene. Advokaten vurderer også, at der findes mindre indgribende midler end arealkravet (f.eks. lokale bestemmelser om jagttid og eventuelt fredninger i perioder), der bedre kunne nå målet.

Konsekvensen af et arealkrav vil være, at det åbner for et utal af sagsanlæg om erstatning, da arealkrav bærer præg af ekspropriation uden hjemmel eller kompensation.

Dansk Land- og Strandjagt mener, at arealkravet udelukkende er et politisk indgreb, som skal sikre økonomisk vinding for de få på bekostning af de mange, og som overser problemet med voksende markskader. Den nuværende lov om jagt- og vildtforvaltning giver allerede mulighed for at ændre på alders- og kønssammensætning hos hjortevildtet med lokale fredninger/udvidede jagtmuligheder og en fredning af kronhjortene i brunsttiden. Disse muligheder er endnu ikke afprøvet på landsplan. Fredning af kronhjorte i brunsttiden er f.eks. implementeret nord for Limfjorden og i Vestsjælland og har haft den ønskede effekt på antallet af flere ældre hjorte. Det vil derfor være oplagt at udvide ordningen til de landsdele, hvor der opleves et problem med for få ældre hjorte i stedet for landsdækkende restriktioner med arealkrav.

Yderligere kontakt:
Knud Marrebæk
Landsformand Dansk Land- og Strandjagt
Tlf. 61 60 92 92 Email: formand@dls-jagt.dk

Scroll to Top