Af Jørgen Lund Christiansen, journalist og foredragsholder, Alléen 52, Skanderborg
Landbruget afvikler sig selv, skriver Anni Jørgensen i Avisen Danmark 18. juli – i et forsøg på at udvikle sig selv til en politisk fremtid.
I 2017 stillede hun op for Dansk Folkeparti til byrådsvalget i Horsens, men kom ikke ind. Senere blev det dog til et barselsvikariat og dernæst til en fast plads, da et medlem trak sig. Anni Jørgensen konstaterede, at hendes parti er på gale veje, fordi det prioriterer kernevelfærd, skoleforhold og det gode liv på landet over det, vi byder naturen, vandløb og vore grøftekanter. For at ændre herpå gik hun efter at blive spidskandidat ved valget i år – og fik én stemme, mens 23 genvalgte gruppeformanden.
Så meldte hun sig ud af partiet, men beholdt det mandat, det havde foræret hende. Denne adfærd er ikke ukendt i noget parti, blot udryk for utiltalende moral. Nu stiller Jørgensen op for Miljølisten – foreløbig ene kvinde. Skulle der være andre, som sætter grøftekanterne over kernevelfærd, er de velkomne, siger den 46-årige korrespondent og bager – som har betroet Horsens Folkeblad, at hun vil blive ved med at skrive kritiske læserbreve mod landbruget. På det felt er hun til at stole på:
Usande påstande
Det fik formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, at mærke i Avisen Danmark 18. juli. Fred være med, at Anni Jørgensen bruger grundlovens paragraf 77 til almindelig, underlødig nedrakning af landbruget. Den disciplin accelererer også en del såkaldt grønne ngo’er og nogle røde politikere i. Det er mere betænkeligt, at hun fører falsk tale.
Det er ikke sandt, at landbruget står for kun én procent af Danmarks BNP, der i 2020 var på 2.330 milliarder kr. Udover at forsyne hjemmemarkedet står fødevareklyngen for en eksport på 170 milliarder kr. og beskæftiger 190.000, som betaler skat til anlæg og drift af skoler, universiteter, hospitaler, infrastruktur m.v.
For nogle år siden var landbruget blevet så kvælstofforarmet, at den internationale kornhandel indførte kontraktbestemmelsen ”Danish Excluded”. Vores brødkorn var ved at blive for proteinfattigt for, ja – bagere som Anni Jørgensen! Alligevel vil hun nedlægge det konventionelle landbrug og af med de store, rationelt drevne besætninger. Gad vide, om hun aner, at heller ikke økologerne kan klare sig uden kvælstof og fosfor – og derfor køber gylle i det konventionelle landbrug, som hun vil af med?
En anden form for nytænkning ønskes
Der er bestemt brug for miljøtænkning i politik.
Tænk, om vi kunne få målt grundvandet for gifte fra bildæk og kræftfremkaldende asfalt-tjære, medicinrester, husholdningskemi, kosmetik, fluor til træimprægnering, undervognsbehandlingsmidler og brandslukningskemi! Udfordringen fra tidligere tiders brug af pesticider er løst, selvom Anni Jørgensen ikke har forstået det – ligesom hun næppe hæfter sig ved, at hun i dag skal bruge under 10 procent af sin disponible indkomst på at købe mad og drikke mod 30 procent i 1950’erne. Hendes ønskeform for landbrug vil bringe os tilbage hertil.
Så bliver der råd til færre biler og udlandsrejser – og tid til ferie som tidselgemytter i vore blomstrende vejgrøfter.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Avisen Danmark, der er fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
