Store og effektive landbrug rammes hårdt af EU-reform

Seniorrådgiver fra Københavns Universitet bakker op om Bæredygtigt Landbrugs kritik af europæisk landbrugsreform

nyt foto græsmark med madpakker 2

”At man i EU vil tage specielle hensyn til småbrug, er ren leflen for Morten Korch-segmentet. Det ændrer jo ikke på, at strukturudviklingen fortsætter med uformindsket styrke. Og begrundelser om klima og biodiversitet holder ikke en meter, da de små brug ikke har råd til at implementere de nødvendige løsninger!”

Sådan lød det forleden fra Bæredygtigt Landbrugs direktør Hans Aarestrup, da han skulle kommentere den nye landbrugsreform i EU-regi.

Nu bakkes han op af Henning Otte Hansen, som er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Fordi Danmark har mange store landbrug, kan den nye EU-reform af landbruget således ramme Danmark ekstra hårdt, forklarer seniorrådgiveren.

”Der er elementer i landbrugsaftalen, som støtter de mindre, lokale landmænd ved for eksempel at give relativt størst støtte til de små landbrug. I Danmark er landbrugene i høj grad store og effektive, og derfor kan danske landmænd blive ramt hårdere”, siger Henning Otte Hansen til Altinget.

Det er især sydeuropæiske lande som Frankrig og Spanien – og østeuropæiske som Ungarn og Polen – der går ind for at støtte de små landbrug mest. De har nemlig meget lokalt og ofte familieejet landbrug, fortæller Henning Otte Hansen.

Du kan – hvis du abonnerer på mediet – læse mere i Altingets artikel HER samt i Maskinbladets vinkling HER. BL-direktør Hans Aarestrups kommentarer til EU-landbrugsreformen kan du se i artiklen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen