Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
Fredag kom dommen i Markager-sagen.
Lige siden vi anlagde sagen, har stort set alle medier behandlet den som et angreb på ytringsfriheden. Altså: Er vi virkelig nået til et punkt, hvor BL-bøller kan true sig til forskernes tavshed!?
Det er imidlertid slet ikke det, sagen drejer sig om. Dommen er ikke kun en frifindelse af professoren men også en sejr for Bæredygtigt Landbrug – og for alle mennesker, der ønsker, at offentligheden og borgerne skal have adgang til oplysninger fra universiteterne og den offentlige forvaltning.
Det egentlige tema
Sagens formelle tema var, om udtalelsen: ”[…]Den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010 (data fremgår af rapporten Vandløb 2017), efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant.[…]”, var injurierende for Bæredygtigt Landbrug og dens medlemmer.
Der var nok ikke mange, der forventede, at vi kunne få retten til fagligt at tage stilling til et relativt kompliceret fagligt spørgsmål, som tilfældet er i denne sag. Også i Bæredygtigt Landbrug herskede tvivlen. Sagens sande tema var dog at få domstolsprøvet, om en forsker, der udtaler sig indenfor sit forskningsområde, af arbejdsgiveren (Aarhus Universitet) uden videre kan klassificeres som en privat udtalelse med den konsekvens, at Aarhus Universitet ikke er underlagt reglerne om bl.a. aktindsigt?
Professorens egen metode…
Undervejs i processkrifterne er det kommet frem, at Markager har sin helt egen metode, uden han dog definerer den nærmere. Det er indlysende, at Markager skal angive sin metode, anvendelsen heraf på datasættet og sit resultat. Det er ikke muligt at verificere eller forkaste en teori, hvis vi selv skal gætte og udfylde hullerne i postulatet. Men vi har også hele tiden sagt, at sagen stopper, når Markager sender os dokumentationen.
Sagen endte som en retssag, fordi vi ikke vil acceptere, at Aarhus Universitet mørklægger oplysningerne ved at henvise til, at Stiig Markager har udtalt sig som privatperson. Det er derfor klædeligt og glædeligt, når det af byrettens dom fremgår, at: ”[…]Retten bemærker, at universiteterne efter universitetsloven har til opgave at udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater. Universiteterne har forskningsfrihed og skal værne om deres og den enkeltes forskningsfrihed[…]Universiteterne skal […] udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.[…]”.
Universitetet er forpligtet til at udlevere oplysninger
Når universitetsloven finder anvendelse i forbindelse med Markagers udtalelser, så er det, fordi han udtaler sig som offentligt ansat forsker. Når en offentlig ansat udtaler sig, så er forholdet underlagt offentligt retlige regler, herunder regler om aktindsigt, hvor der i øvrigt gælder udvidet adgang til miljøoplysninger.
Vi vil fortsætte vores dialog med Stiig Markager og Aarhus Universitet, hvor vi (igen) vil anmode om dokumentation for Stiig Markagers påstande. Under henvisning til nærværende dom vil Aarhus Universitet være forpligtet til at fremsende den dokumentation, vi hele tiden har efterspurgt.
Dommen er derfor en vigtig sejr for offentlighedens, herunder Bæredygtigt Landbrugs, adgang til universiteternes viden og forskning.
