Læs Jørgen Lund Christiansens tre skarpe indlæg om “gift”

Journalisten og foredragsholderen holder sig ikke tilbage med at forsvare landbruget og pege på de reelle miljøproblemer

Jørgen Lund Christiansen
Frydendals hulemands-tankegang bør blive ude i hans skovhytter


Af Jørgen Lund Christiansen, journalist og foredragsholder, Skanderborg

Mens 200 forskere og eksperter fra bl.a. universiteterne i Aarhus og København sammen med DTU og Seges har udarbejdet en køreplan for en bæredygtig videreudvikling af den danske fødevareproduktion, gør Jens Frydendal som træfælder, hyttebygger og naturlyriker – hans egne hjemmeside-betegnelser – grin med den udfordring, det er at skaffe føde til to milliarder mennesker flere inden 2050 og samtidig tilgodese natur, miljø, biodiversitet samt klima.

Frydendals faktaforladte, men til gengæld følelsesladede indlæg i Avisen Danmark 29. juni må kandidere til årets mest flyvske forsøg på at afspore bæredygtigheds-debatten. Og det siger ikke så lidt.

Frydendal håner vidensamfundets arbejde på at udarbejde teknologier, der kan transformere grøn el til brint, som sammen med gylleekstrakt bliver til bl.a. flybrændstof. Dette samt tilsvarende andre danske og EU-initiativer betegner han som snak fra græske tragediers gudetale. Projekter med at etablere stenrev og muslingebanker i fjorde for at opfange og omdanne kvælstof får samme tur – med en ironisk bemærkning om, at forureningen i øvrigt kommer fra Polen! Den gode naturlyriker har slet ikke fantasi til at forestille sig sandheden heri. Mindre end 10 pct. af tilført kvælstof i havet omkring Danmark udledes af os, resten kommer hertil med vand fra Østersøen. Udfordringen er ikke hyttebetonet, men grænseoverskridende.

Grumt er det også, at træfælder Frydendal fusker med fakta. Fødevareklyngen beskæftiger ikke 125.000, men 180.000 skattebetalere, som bidrager til etablering og drift af sygehuse, universiteter og investeringer i infrastruktur plus meget mere.

Frydendal foreslår de åbenbart dygtige danske landmænd at lære fra sig i udlandet, så vi kan slippe for deres ugerninger i Danmark! Det er da plagiatlyrik, der vil noget – set i lyset af, at når det gælder fødevareproduktion, høres danskens sang og mejselslag i forvejen kloden rundt. Det er jo det stærke i en aktiv tilgang til udfordringer:

Insulinprojektet har givet Danmark førerposition, når det gælder medicinudvikling og -produktion, 1880’ernes krise og landbrugets omlægning til animalsk produktion skabte behov for transport af Lurpak samt Danish Bacon ud over verden og er delårsag til, vi i dag har klodens femtestørste handelsflåde. Samtidig afgav landbruget på grund af effektivisering over 50 år fire ud af 10 beskæftigede, hvilket gav det arbejdsmæssige grundlag for udviklingen af vores industri. Vindmølleeventyret taler også for sig selv, i begyndelsen på begunstigede vilkår, nu selvbærende.

Frydendals hulemands-tankegang bør blive ude i hans skovhytter. Danmark og verden har ikke brug for maskinstormere, men for en progressiv og bæredygtigheds-ansvarlig teknologisk udvikling, som kan danne et globalt forbillede – og give os alle en stærkere platform, sådan som insulin, Lurpak, Danish Bacon og vindenergi har gjort det.

Naturlyrikken er en nyreligiøs bevægelse, og respekt for det – som for Jehovas Vidner og lignede trossamfund. Lad os holde hyttebygger-filosofien på samme niveau.

Frydendal er problemet, landbruget er løsningen


Af Jørgen Lund Christiansen, journalist og foredragsholder, Skanderborg

Jens Frydendal har en metode til at undgå stillingtagen til ubehagelige spørgsmål:

Medierne skal give rødt, minimum gult, kort til debattører, der ikke er enige med ham, jf. hans ord til mig i Avisen Danmark 4. juli. I tilgift afviser han min oplysning om, at fødevareklyngen beskæftiger 180.000, for en tidligere fødevareminister har oplyst tallet 128.000 – i fødevaresektoren! Den dag, Frydendal måtte få nedlagt landbruget, forsvinder også de klyngejobs, der servicerer sektoren. Sektor og klynge er to størrelser.

I øvrigt var jeg for beskeden. Det senest opgjorte klyngetal, Landbrug & Fødevarer 4. januar 2021, er 189.000. Udover at forsyne Danmark med kvalitetsvarer tegner klyngen sig for 24 pct. af Danmarks vareeksport, i tal 162 milliarder kroner. Længe før politikerne kom i omdrejninger, tog klyngen initiativer til at løse klima- og bæredygtighedsudfordringerne. Frydendals forbrug er problemet, landbruget en afgørende del af løsningen.

Måske er det derfor, han har så travlt med at få erhvervet nedlagt, inden værdien af nye teknologier kan høstes.

Virkeligheden er giftig, ikke glyphosat


Af Jørgen Lund Christiansen, journalist og foredragsholder, Skanderborg

Ud af det blå påstår Niels Jørgen Sørensen 4. juli i Stiften, at jeg ser positivt på gift i vand og mad. Hans metode er at ”overse” fakta i mit indlæg 26. juni, f.eks. at man hver dag i 80 – FIRS – år skal drikke to liter vand for eventuelt at få et indtag af pesticid svarende til nikotin og tjære i en halv cigaret!

INGEN i Danmark dør af at drikke fra hanen. Luftforurening koster årligt 4.000 livet, 6.000 dør med alkoholskader og 13.000 af rygning. Tænk, om der blev sat ind her! Tænk, om udslip fra renseanlæg, medicinrester, husholdningskemi, dæk- og asfaltrester i miljøet fik politikernes, mediernes og NJS’ pesticid-opmærksomhed!

Miljøminister Lea Wermelin vil forbyde brug af glyphosat i indkørsler og haver – men freder pelargon- og eddikesyre, som er henholdsvis 16 og 42 gange skrappere! Gasbrændere, som udleder CO2, dræber mikroliv i overfladen og er årsag til flere end 300 brande, er lovlige. Økologer må bruge spinosad, som er 21 gange skrappere end glyphosat. Ministeren hylder den markante fremgang for pløjefrit landbrug, hvor man ikke – som i økologien – benytter klimafjendtlig, dieselkrævende, maskinel ukrudtsbekæmpelse.

Opgaven løses, lovligt, med det skånsomme middel glyphosat. Mon et nej til brug i haver heraf er et raffineret skridt på vejen til yderligere statslig fremme af økologi på bekostning af klimavenlighed og biodiversitet?

Den politiske virkelighed er giftig, ikke glyphosat.

(De ovenstående indlæg har været bragt som læserbreve i Aarhus Stiftstidende samt Avisen Danmark, der er fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier. Skribenten har givet tilladelse til, at teksterne gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Det indlæg af Jørgen Lund Christiansen, der startede hele debatten, kan du se via linket herunder).

Flyt fokus til de reelle problemer

Scroll to Top