Klimaretorikken bruges imod eksporten af landbrugsprodukter

At blive udsat for kritik af mit landbrugs påvirkning af klimaet, biodiversiteten og vandmiljøet er ofte tåkrummende, skriver BL-medlem Martin Pinholt

landskab-rug-juli-16

Af landmand Martin Pinholt, Fjelsøvej 52, 9620 Aalestrup

Det har taget mange generationer at opbygge en eksportorienteret landbrugs- og fødevareproduktion.

Mange kræfter er brugt på at udvikle forarbejdnings- og forsyningsvirksomheder, så de har kunnet matche de internationale krav til fødevaresikkerhed og sporbarhed.

Resultatet har været en succes. Vi landmænd og også fiskerne kan være stolte over en eksportværdi fra vores virksomheder på mere end 151 milliarder kroner årligt (2020). En eksport, som vel at mærke er skabt ud fra en produktion med et lille indhold af importerede rå- og hjælpestoffer. Det er os traditionelle landmænd, der fortsat skaber forudsætningerne for denne eksport – økologien står blot for 2 procent.

Skaber bekymringer i familien

Tvivlen om, hvorvidt fødevareklyngens nettoeksport på 100 milliarder kroner årligt (2020) fortsat er politisk ønsket, er desværre blevet nærværende på det seneste. Det bekymrer såvel mig som min familie, at vi er udsat for mange mediers, politikeres og forskeres negative klimaretorik rettet imod især den danske husdyrproduktion. For, må vi forstå – “I er en belastning for det globale klima, hvor havisen forsvinder, indlandsisen smelter og vandstanden stiger”.

Hele ideen med agerbruget er at etablere en afgrøde, som i løbet af vækstsæsonen kan udvikle stærke planter med et lønsomt udbytte i korn, majs og græs. Her i Vesthimmerland er jordbunden velegnet til foderafgrøder.

Gennem mit kvæghold er planterne sikret selvforsyning med de nødvendige næringsstoffer. Min produktion af mælk og kød sker med et minimalt forbrug af importerede fodermidler. Mine dygtige medarbejdere her på gården og hos mine virksomheder – Arla, DC og DLG – har stor ære af de flotte produktionsresultater, som er en stabil indtægt for den danske samfundsøkonomi.

En samlet arbejdsstyrke på 190.000 er beskæftiget i fødevareklyngen, heraf er langt hovedparten lønmodtagere. Og de skaber en indkomst på 640.000 kroner årligt pr. beskæftiget.

Ude af proportioner

Nu lyder det nærmest med én stemme fra det Christiansborg’ske miljø – “dine dyr og marker udleder skadelige klimaluftarter”. Men hør her, disse luftarter har altid været udledt, og de forsvinder af sig selv inden for en kort årrække.

Når de nedbrydes i samme takt, som de dannes, medvirker de ikke til stigningen i atmosfærens CO2-mængde, som postuleret af forskerne. Dyrenes foder består for en stor del af kulstof, som fotosyntesen gennem mine planter henter fra luftens CO2. Samlet set en komfortabel situation, hvor mit landbrug har et meget stort positivt klimagas-overskud.

At atmosfærens CO2 er at betragte som mad for markens planter og skovens træer, bliver ikke anerkendt i forskernes modeller – men hvorfor ikke? Netop i Danmark har vi udnyttet de gunstige vækstforhold til at producere fødevarer og kvalitetstræ og kun bruge landbrugets restprodukter som halm og træflis til energiformål. Strategien for energiproduktionen i Danmark har derudover været baseret på fossile brændsler suppleret med vind- og solenergi.

Tåkrummende

Men nu er alting blevet vendt på hovedet med udgangspunkt i de politiserende klimafremskrivninger fra FN, EU og andre. Selv om samtlige af disse beregninger groft har overvurderet de globale temperaturstigninger, bruges disse modelforudsigelser alligevel nærmest, som om de var orakler med en overnaturlig sandhedsværdi. Retorikken virker på mig som “tom snak uden indhold” fremført bombastisk på en måde, som er unødigt skræmmende. Indholdet af CO2 i atmosfæren er 0,04 procent og kun lige over det niveau, der sikrer, at mine planter kan vokse.

At blive udsat for de politiske dagsordener og deres kritik af mit landbrugs påvirkning af klimaet, biodiversiteten og vandmiljøet er ofte tåkrummende. Jeg oplever et stigende antal vilde dyr på mine marker på trods af et stigende pres fra rovfuglene. Og kvaliteten af mit vand fra drænene er rent, som var det drikkevand.

Dette fortæller mig, at vi omgås naturen og miljøet med den respekt, som er forudsætningen for gode og sunde livsvilkår her på gården. Set herudefra, langt fra byens larm og forurening, er det uforståeligt, at magtfulde politiske kræfter sætter spørgsmålstegn ved værdien af et dansk eksporteventyr og så endda uden reelt at blive modsagt.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Effektivt Landbrug, du kan se onlineudgaven via linket HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

1 kommentar til “Klimaretorikken bruges imod eksporten af landbrugsprodukter”

  1. “Fødevareklyngen”, det er det begreb der blev opfundet fordi primærerhvervet ikke i sig selv bidrager til bnp. Eller hvorledes?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen