”Jo ældre man bliver, jo mere vænner man sig til det!”

Effektivt Landbrug har fulgt høstarbejdet hos Bæredygtigt Landbrugs formand på Storgaarden – hvor vandprocenten i vinterrapsen endnu var i den høje ende

peter-kiær-nummer-2

”Jeg er lige så bekymret, som jeg plejer at være”.

Sådan lyder det fra landmand – og formand for Bæredygtigt Landbrug – Peter Kiær på et spørgsmål, der går på de kommende dages vejrudsigt. Spørgsmålet er stillet af Effektivt Landbrugs udsendte – som har lavet høstreportage hjemme fra BL-formandens bedrift, Storgaarden i det midtsjællandske.

”Lige når vi skal til at høste det hele, så kommer der altid nogle dage i fremtidsprognosen, hvor man kan se en lille smule regn hver dag, og i forgårs viste den, at der skulle komme 36 millimeter i dag (mandag, red.). Nu har meteorologerne sat det helt tilbage igen, og nu viser det sig, at der ikke kommer noget videre vand overhovedet før engang i overmorgen, og det kan de måske også trække tilbage. Så jo ældre man bliver, jo mere vænner man sig til det, og jeg synes faktisk ikke, at det ser slemt ud. Der er ikke noget, der ligger ned, der er ikke noget, der er gået i leje. Og det er det vigtigste”, siger han.

Sammen med samarbejdspartneren Anders Lysholt har Peter Kiær netop prøvet at få høstet noget af de samlet set 140 hektar vinterraps, de driver sammen. Vandprocenten var dog i den høje ende.

Du kan læse mere i artiklen om BL-formandens høstarbejde HER. I en anden artikel HER fortæller han mere om markplanen for næste år, ligesom han beretter om behovet for nye politiske vinde.

Derudover har Effektivt Landbrug også produceret en facebookvideo fra Storgaarden – hvor Peter Kiær (naturligvis iklædt en polo-t-shirt med BL-logo) ligeledes kommer ind på bl.a. afgrødernes CO2-optag, dén video kan du se via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top