Hvor høj en pris skal betales?

Det har åbenlyst store konsekvenser, når politikere pisker en stemning op om, at kemi er et kæmpe problem

Jakob Lund-Larsen

Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug

Alt har som bekendt en konsekvens.

Enhver landmand kender konsekvensen af konstante politiske restriktioner. For eksempel omkring brugen af kemi i fødevareproduktionen. Der er voldsomt meget symbolpolitik i en række af de restriktioner, som landbruget rammes af. Vi har som bekendt verdens måske skrappeste godkendelsessystemer af netop kemi til brug i landbruget. Alligevel er det ikke altid nok, og den politiske skrue strammes konstant. Ofte helt uden fagligt belæg.

Det mærker man såmænd også hjemme hos familien Danmark. Her er politisk indblanding og restriktioner mod kemi til ukrudtsbekæmpelse måske til at leve med. Men de politiske diktater har en konsekvens. For mens ukrudtsbrænderen har udkonkurreret kemi i de private haver, så har brandfolk landet over fået stadig mere travlt. Alene sidste år rykkede brandfolk ud til knap 400 brande, der blev antændt af ukrudtsbrændere, oplyser Beredskabsstyrelsen.

Tallet stiger, og det samme gør risikoen…

Om ukrudtsbrændere har kostet menneskeliv ved vi ikke. Men år for år stiger antallet af brande, der kan relateres til ukrudtsbrænderen. Og dermed stiger risikoen for, at brandene fører tab af menneskeliv med sig. Det er ikke en risiko, som ret mange politikere har travlt med at sætte ord på. De pisker i stedet en stemning op om, at kemi er et kæmpe problem.

Naturligvis både kan og skal danskerne blive bedre til at håndtere det stigende antal ukrudtsbrændere. Så de ikke skaber 400 ildebrande om året. Men måske er der også en politiker eller to, som bør begynde at indse, at hver eneste gang, de uden faglighed blander sig, har det vidtrækkende konsekvenser. Som de enten ikke selv kan gennemskue eller overskue. Eller som de måske ikke ønsker, der sættes fokus på.

Vigtig debat for fødevareerhvervet

400 brande som følge af forbud mod brugen af kemi i indkørsler og på gårdspladser er en alvorlig konsekvens. Som er stigende. Og hvor høj en pris må der egentlig være for den slags? 400, 600, 800 brande årligt? Hvad må prisen være menneskeligt, materielt og økonomisk?

Her tænker vi naturligvis ikke blot i privat regi. Men også for et fødevareerhverv, som ser ind i en fremtid, hvor rækken af nye forbud synes nærmest endeløs. Hvad er konsekvenserne af en ikke-faglig, politisk indblanding? Og hvor meget er det rimeligt at betale for symbolpolitik?

(Indlægget har også været bragt som leder i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

4 kommentarer til “Hvor høj en pris skal betales?”

  1. Henrik Fleischer

    Man kan vende argumentet om: Hvor mange udgifter påføres samfundet til oprydning og fremtidig vandrensning på grund af brug af gift i landbruget? Og har brug af giften ikke kostet menneskeliv?

      1. Henrik Fleischer

        Det ved jeg, men det fritager ikke landbruget for ansvar. Alle brugere af gift er ansvarlige for skader, og vi er bare nogle, der ikke gider at spise mad, der er brugt kunstig gift til at dyrke. Det er lige så forældet en metode som DDT, benzinbiler og kulkraft. Hvorfor ser landbruget ikke udviklingsmulighederne i stedet for bare stædigt at fastholde forældede metoder?

  2. Finn Christensen

    Hvilke udviklingsmuligheder tænker du på? Er det måske økologisk landbrug? Ja så er vi virkelig ovre i det forældede.

    Det koncept bygger på metoder fra sidst i fyrrene. Problemet er bare, at de metoder, som vi dengang brugte for at f. eks. bekæmpe ukrudt, ikke er lovlige mere, da de kloge har bestemt, at der ikke må være bar jord efter høst, men at det hele skal sås til med efterafgrøder. Så skrælpløjning og stubharvning er en saga blot. Det har f. eks. bevirket, at selv DN’s økologiske gods på Langeland – Skovsgård – har opgivet landbruget med den begrundelse, at jorden er udpint og i øvrigt groet til i ukrudt. Ja det er deres egen begrundelse.

    Men hvis du ligger inde med de vises sten, så er vi nogle, som meget gerne hører om det.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen