Hvor blev objektiviteten af?

Når det gælder dyrevelfærd, miljø, klima og biodiversitet, skylder rigtig mange journalister og politikere at anerkende landbrugets udvikling i de seneste 40 år

sprøjte

Af Jørgen Lund Christiansen, indehaver af JLC Kommunikation ApS, journalist og foredragsholder

Strategisk underviser i journalistisk kommunikation og kommunikationsbureau-indehaver Trine Vendelboe Juul efterlyser i et debatindlæg i Jyllands-Posten 8. juli svar på en række spørgsmål.

Efter hendes opfattelse går journalister ikke hårdt nok til landbrugets ledere, der kun er ude på at bevare deres ”svimlende” støtte. Dyrevelfærd og bæredygtighed optager ikke landbruget, hedder det. Så meget for Vendelboe Juuls journalistiske objektivitet.

Markedet virker faktisk

Med henblik på at gøre Vendelboe en smule mere egnet til at undervise i journalistisk kommunikation, når det gælder fødevareproduktion i Danmark, vil jeg for egen regning svare på hendes spørgsmål:

Landmænd har altid produceret det, der er kunder til. Markedet virker. Der er fri adgang til at købe jord og lade den springe i krat, hede og skov.

For mange år siden var jeg ansat i staten og arbejdede med planteforsøg. Vi fik pålæg om at øge udbytterne i marken bl.a. ved at sprøjte med bladan. Christiansborg ville have merproduktion, eksport og valuta i kassen. Et af svarene var, med min støtte, økologi, men desværre på basis af et dogmesæt, der i dag rammer ved siden af, når det gælder miljø, biodiversitet og klima.

Danmark inspirerer

Fremtiden er færre kobøvser, og det klarer effektivisering og teknologi. Præsidenten for alle klodens bønder samlet i World Farmers Organization, sydafrikaneren Theo de Jager, har på et møde i Danmark sagt det således: ”Det, Afrika har brug for, er uddannelse, ny teknologi og investeringer” – altså det, vi står for i Danmark og den vestlige verden i øvrigt.

Markedet vil have både kød og plantebaseret mad. FN’s fødevareorganisation FAO har netop vurderet, at vi i 2030 globalt skal producere 16 pct. mere kød end i dag.

Resten af verden betaler for vores naivitet

Når det gælder miljø, dyrevelfærd og klima, sker produktionen bedst og billigst i Danmark. Det er dumt at ”spare” et ton CO2-udslip hos os, når prisen er to tons andet sted.

Flere biogasanlæg er på vej. Udover at producere energi, bidrager de til udfasning af fossile brændsler, fjerner lugt fra gyllen, øger dens gødningsværdi og langtidslagrer CO2 i jorden. Ny teknologi sikrer, at dansk græsprotein kan erstatte importeret soja til svin. Der satses på hestebønner og andre bælgplanter, som selv henter kvælstof fra atmosfæren og danner protein til både foder og human føde.

Mindre landbrugsjord

Efter krigen var der landbrug på 75 pct. af Danmarks jord, i dag 60 pct., 2,6 millioner hektar. 300.000 dyrkes økologisk. Den produktion kan laves på 200.000 hektar, hvilket giver plads til miljø og biodiversitet på 100.000 hektar.

Økologer må ikke bruge kunstgødning. I stedet køber de gylle fra konventionelle landmænd, der som erstatning køber kunstgødning. Hvidvask, siger de i banken.

Vendelboe vil have mindre kød, Færre husdyr = mindre gylle. I årtusinder har dyrenes pis og lort – og vores med – været én af to gødningskilder, den anden svedjebrugets afbrænding af skov, der gav frugtbar aske. Det holdt nogle år, hvorefter ny skov blev brændt. Nye teknologier og effektivisering giver plads til miljø samt biodiversitet plus omstilling til grøn energi, så vi kan stoppe den negative klimaudvikling.

“Svimlende” støtte?

Den ”svimlende” støtte, som landbruget får, er nu nede på cirka seks milliarder kr. om året og fortsat faldende. Fordel den på fødevareklyngens 190.000 beskæftigede. De betaler skat til anlæg og drift af sygehuse, universiteter, infrastruktur m.v. – ud over, at de forsyner Danmark med fødevarer og står for 24 pct. af vores vareeksport, der hjembringer 170 milliarder i valuta. Danske bønder kan godt konkurrere i et frit marked og er med på at afskaffe støtte, hvis det kan ske globalt.

Ved undervisning vedrørende miljøforurening bør Vendelboe dreje kikkerten væk fra landbruget og se på f.eks. fluorstoffer i træbeskyttelsesmidler, undervognsbehandling af biler, husholdningernes brug af og udslip fra kemi, kosmetik og medicin, den voksende bilparks støv fra friktion mellem dæk og olieholdig asfalt samt rensningsanlæggenes udslip af mere end 36 milliarder liter urenset spildevand direkte til fjorde og hav.

Landbrugets midler lukker ingen boringer

Det er 20 år siden, der i Danmark er lukket en boring foranlediget af pesticider brugt på dyrkningsfladen. Grænsen for tilladt indhold af pesticidrest i vand er en tiendedel milliontedel gram, eller 0,1 mikrogram. Det er en tusindedel af sundhedsgrænsen. Hvis der – fuldstændig utænkeligt – skulle være 0,1 mikrogram rest i alt drikkevand, skal man drikke to liter om dagen i 80 år for at få et giftindtag svarende til nikotin og tjære i en halv cigaret.

Der er altid behov for at stille kritiske spørgsmål. Men når det gælder dyrevelfærd, miljø, klima og biodiversitet, skylder rigtig mange journalister, og politikere, at anerkende landbrugets udvikling i de seneste 40 år.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i den trykte udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen