Endnu et punktum er sat i minkskandalen

Arbejdet med at grave de døde mink op er overstået, men dermed er anstrengelserne ikke ovre…

minkgaard-high-res

Så er der såmænd snart kun tilbage at vente på granskningskommissionens konklusioner!

Sådan tænker mange landmænd formentlig, efter at opgravningen af de døde mink ved Kølvrå blev afsluttet mandag.

Kasper Klintø, indsatschef ved Fødevarestyrelsen, er tilfreds med, at man har overholdt tidsplanen for arbejdet.

Selvom der nu er sat punktum for opgravningen, er arbejdet dog endnu ikke helt afsluttet.

”Det næste, vi skal i gang med, er, at vi skal fjerne den underliggende jord. Der er sivet saft ned fra minkene, og det samme gør sig gældende langs kanten af gravene”, siger Kasper Klintø til Danmarks Radio.

Der skal desuden tages prøver af jorden og grundvandet i området. De skal vise, om der skal foretages yderligere miljøtiltag i området. Prøverne skulle være klar om fire til fem uger.

Opgravningsarbejdet var en udløber af minkskandalen – der omhandlede den ulovlige ordre om masseaflivning af samtlige danske mink. Du kan blive klogere på den nyeste udvikling i den langvarige saga via DR’s artikel HER, Maskinbladets omtale HER samt Landbrugsavisens dækning HER og Effektivt Landbrugs vinkling HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top