Derfor injuriesag: Mange landmænd følte sig hængt ud som miljøsvin

Vi er nødt til at finde ud af, om man som forsker kan lave sine egne modeller og så bare køre med dem, lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør

Jørgen Evald Jensen - tæt

Stiig Markager blev som bekendt frikendt for injurier ved retten i Hillerød fredag. Det ændrer dog ikke på, at professoren ved Aarhus Universitet fortsat står helt alene i verden med sine bemærkelsesværdige påstande om, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet er steget markant.

”Jeg fik rigtig mange henvendelser fra vores medlemmer, som var stødt på udsagnet. De følte sig hængt ud som miljøsvin”, forklarer Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen til det nationale nyhedsbureau Ritzaus Bureau.

”Vi er slet ikke færdige med at rode i det her. Vi fortsætter formentlig ikke i retssystemet, men vi er nødt til at finde ud af, om man som forsker kan lave sine egne modeller og så bare køre med dem”, tilføjer han.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens version af historien HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top