Af Jørgen Friis, Sarumgårdsvej 4, Marslev
For nogen tid siden blev det meldt stort ud, at den fynske landboforening Centrovice havde taget initiativ til at samle alle interessenter omkring den voldsomt forurenede Odense Fjord.
I den forbindelse meddelte formanden for Centrovice, at man ikke ville pege fingre ad nogen. Det kan der ellers være god grund til, idet den regionale tv-station meldte ud, at Odense Vandselskab havde et årligt overløb på 30.000.000 liter urenset spildevand direkte ud i fjorden.
Gustav Schroll havde ret
Det stemmer fint overens med de tal, som jeg husker, landmand Gustav Schroll fremlagde for nogle år siden, efter at han i samarbejde med Patriotisk Selskab havde søgt aktindsigt. Men dengang anfægtede disse oplysninger ikke nogen, så det fik bare lov til at løbe videre.
Det blev samtidig oplyst, at denne mængde svarer til, at der hver dag året rundt blev aflæsset tre gyllevogne á 27,5 ton direkte ud i fjorden. Men ifølge de tal, jeg kan læse i Fyens Stiftstidende den 23. juni, ser det ud til at være endog meget, meget værre. Der cirkulerer efterhånden mange forskellige tal, men hovedkonklusionen må være, at der er et forfærdeligt svineri.
Der er yderligere den krølle på historien, at vandselskabet skal betale afgift af de næringsstoffer, der løber ud med det rensede spildevand, men det, man kan slippe af sted med at lukke bagud af systemet, er gratis, og man står selv for indberetning af disse overløb. Og da de ikke bliver målt, kan man altså – som organisationen Bæredygtigt Landbrug har gjort opmærksom på – selv fastsætte mængderne efter skøn, og de bliver sikkert ikke overdrevet.
Alt muligt i regnvandet…
Lige efter førnævnte tv-indslag tonede en stolt mand frem og fortalte, at der var lagt et dræn rundt om den gamle losseplads på Stige Ø. Dette dræn fangede næsten alt kvælstof, der var kun tre tons, der smuttede forbi, og det ville blive alt for dyrt at fange det også.
Det kan jeg kun være enig i, hvis det kun er kvælstof, det drejer sig om. Men da lossepladsen på Stige Ø er anlagt, inden der var noget, der hed affaldssortering, kommunekemi eller affaldsforbrænding på Fynsværket, er der læsset alt muligt af der, og det må derfor antages, at det regnvand, der siver igennem skidtbunken og løber ud, også indeholder alt muligt.
Kertemindes borgmester er noget forundret over ikke at være inviteret med i det gode selskab omkring Odense Fjord, idet Kerteminde Kommune har en meget lang kystlinje ud til Odense Fjord, strækkende sig fra Geels Ås udløb til Gabet ved Midskov.
Kerteminde Kommune har ellers nok noget at byde på i den forbindelse, idet den har endnu et fjordsystem, Kerteminde Fjord og Kertinge Nor, som også for år tilbage var en sump. Men efter kommunesammenlægningen, hvor Munkebos spildevand blev sendt til Kerteminde rensningsanlæg – der har udløb i Storebælt – og landsbyerne omkring Kertinge Nor ligeledes blev kloakeret, og vandet pumpet til Kerteminde rensningsanlæg, er livet stille og roligt vendt tilbage til fjorden.
Også eksempler på masser af liv
Lokale beboere omkring fjorden fortæller, at det vrimler med rejer og ål, ålegræsset breder sig, og bunden er mange steder, hvor den før var sumpet og ulækker, blevet fast og fin, vandet er badevand.
Som en ekstra voldsomt interessant detalje i historien kan tilføjes, at landbrugsdriften i hele fjordens opland er fortsat uændret i hele perioden, hvor forbedringen er sket, og alt drænvandet er fortsat med at løbe til fjorden med de 5-10 mg nitratkvælstof/liter, som drænvand normalt indeholder.
Se, dét var et eventyr fra virkeligheden – som landbrugsfjendtlige forskere såsom Aarhus-professor Stiig Markager burde forholde sig til.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Fyens Stiftstidende, du kan se avisens onlineudgave via linket HER).
