Oversvømmelse af drænede lavbundsjorde skal ske på et oplyst grundlag

Projekter bør ikke gennemføres på basis af et regneark, der i øvrigt jævnligt revideres - skriver Bæredygtigt Landbrugs faglige rådgiver

Jens Lund Pedersen

Af Jens Lund Pedersen, cand.agro. og faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Allerede inden de videnskabelige rapporter er fyldestgørende og kan dokumentere, hvor meget CO2– udledning kan begrænses ved vådlægning af drænede og dyrkede lavbundsjorde, og inden erstatningsreglerne til de berørte lodsejere er på plads, står nogle politikere i kø for at agitere for udtagningsordninger, hvis biologiske og økonomiske konsekvenser dårligt er beskrevet.

Både høj- og lavmoser har i tusindvis af år været kilde til velstand i vores del af verden. Men især arealer med tørv er dyrket op sent. De kunne for alvor først opdyrkes, efter at drænrør af tegl blev indført i 1850’erne.

Betydelig usikkerhed

Nutiden vil det anderledes, da de humusrige drænede lavbundsjorde har en stor omsætning af organisk stof og herved udleder CO2. Størrelsesordenen er beskrevet, men usikkerheden er betydelig.

En fuldstændig vådlægning af lavbundsjorden vil utvivlsomt reducere frigørelsen af CO2. Men helt afgørende for klimagas-balancen og dermed dokumentation for en netto reduktion er udledningen af metan, der er en stærk drivhusgas. Der eksisterer efterhånden en del viden om reduktion af CO2-udledningen ved vådlægning af drænede landbrugsjorder, men for lidt viden om udledningen af metan i årene efter, at jorden oversvømmes.

I værste fald kan ny vådlægning jo forværre udledningen.

Store variationer

Generelt eksisterer der store usikkerheder på sammenhængen mellem vandstand, næringsstofstatus, tørvetype, driftsform og CO2-udledning. Også naturlige græsarealer på lavbund kan have en høj CO2-udledning.

Dertil kommer, at variationen i udledning af CO2 fra dyrkede kulstofrige jorder varierer betydeligt fra år til år, afhængigt af vejret og de hydrologiske forhold.

Hvad angår de hydrologiske forhold har vi også set, at vådlægning af store områder langs åløb medfører forøget risiko for oversvømmelse af byer nedstrøms. Det skal man også forudse.

Erstatning til lodsejere er påkrævet

Derfor bør man, uanset politisk ståsted, være med til at skabe den fornødne viden, så projekter ikke gennemføres på basis af et regneark, der i øvrigt jævnligt revideres. Og lodsejerne, de skal naturligvis have erstatningsjord eller en kontant erstatning.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis se Maskinbladets hjemmesideversion via linket HER samt Effektivt Landbrugs netudgave HER).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen