Af Bo Ritterbusch, landmand og medlem af Bæredygtigt Landbrug, Korupvej 10, 9560 Hadsund
Af debatten i medierne kan man indimellem få indtryk af, at vi da hellere må stoppe al den landbrugsdrift, hvis vi vil mindske CO2-udledningen.
Intet kunne imidlertid være dummere. Og her tænker jeg ikke kun på nødvendigheden af at producere mad, men faktisk også på klimaet.
Der er således både plusser og minusser i landmandens klimaregnskab, og plusserne fylder godt:
En mark med dyrkede afgrøder kan snildt optage 15-20 tons CO2 per hektar og altså betyde noget positivt for klimaregnskabet. Men optaget af CO2 falder til det halve, når jorden ikke dyrkes. Hvis den lokale landmand stopper med planteavl på arealet, får han muligvis ros af det omgivende samfund for at spare et enkelt ton CO2 ved ikke længere at bruge kunstgødning og maskinkraft – men hvad nytter det, hvis der pludselig optages adskillige færre tons CO2 i afgrøderne?
Det er i virkeligheden svært at komme udenom moderne, effektivt landbrug, hvis vi vil gøre noget godt for klimaet. Og hvis vi på én og samme tid både vil genbruge CO2 samt frembringe ressourcer. Men det kræver, at debattens deltagere anerkender både plusser og minusser i landmandens klimaregnskab.
Tænk sig, hvis det danske fodboldlandshold blev sendt på banen med besked om, at alle de mål, Danmark måtte lave, ikke kan tælles med. Så bliver det unægteligt svært at opnå mere end uafgjort…
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i bl.a. Ekstra Bladet og i en hel del lokale og regionale medier samt i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Fredericia Dagblads link HER, Randers Amtsavis’ netversion HER samt Effektivt Landbrugs og Maskinbladets hjemmesideudgaver HER og HER).
