Miljøministeriet er ligeglad med international forskerkritik

Danmark fokuserer for ensidigt på kvælstof, lyder det – men ministeriets embedsfolk fejer fuldstændig kritikken af bordet

nyhedscover_fjorden_m_valmuer_

En sønderlemmende international kritik af Danmarks ensidige fokus på kvælstof i forsøget på at opnå god økologisk tilstand er ikke noget, man tager til sig i Miljøministeriet.

Det fremgår af en artikel i avisen Effektivt Landbrug.

”Jeg vil ikke sætte penge på, at I kan nå god økologisk tilstand i 2027. Så beviset på, at jeres indsats virker, er der ikke. Så svaret er nej. Jeg ser ikke bevis på, at den tilgang, som I har nu, virker!”

Sådan lød det forleden fra den portugisiske professor Joâo G. Ferreira, som bl.a. har rådgivet EU-Kommissionen i forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet. Han var en af flere internationale eksperter, som langede ud efter den danske måde at gøre tingene på.

Men ifølge et notat til Folketinget, som Effektivt Landbrug har studeret nærmere, bliver de internationale professorers kritik fejet af bordet af Miljøministeriets embedsmænd. Embedsfolk, som er anonyme i det pågældende notat.

Bæredygtigt Landbrug nævnes også i Effektivt Landbrugs artikel – fordi BL har kritiseret den rapport, som DTU og Aarhus Universitet har lavet forud for de kommende vandplaner.

Du kan læse mere HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top