Læs beretningen fra BL’s generalforsamling

Her kan du læse hele den tale, som Flemming Fuglede Jørgensen holdt ved Bæredygtigt Landbrugs digitale generalforsamling

Fuglede 2020 6

Landsforeningen for

Bæredygtigt Landbrug

Generalforsamling

2. juni 2021

 

Beretning

for året 2020-2021

ved

formand Flemming Fuglede Jørgensen

Dette beretnings-år har været anderledes.

Vi nåede lige at afholde vores generalforsamling i februar 2020, inden Danmark lukkede. Siden har vi stort set ikke kunnet holde fysiske møder. Jeg glæder mig til at se jer alle til vores markvandringer senere i juni, som I kan se på skærmen – nu gælder det om at få det bedste ud af generalforsamlingen her.

Arbejdet i Bæredygtigt Landbrug har været intenst.

Tre tal har stået i centrum:

Vi har kæmpet imod, at den samlede udledning af kvælstof skulle ned på 44.700 tons – nu er målet yderligere reduceret til 36.600 tons – begge måltal er både unødvendige og totalt uopnåelige.

Vi har kæmpet imod en snæver national afgrænsning af klimaregnskabet og den 70% målsætning, der er vedtaget.

Vi har kæmpet imod, at store landbrugsarealer skal udtages – der skal ikke udtages 100.000 ha. Der skal ikke udtages dyrkningssikker landbrugsjord uden faglig begrundelse. Vi vil ikke være med til den overbudspolitik.

Alle tre forhold er centrale i de nuværende landbrugspolitiske forhandlinger.

Bæredygtigt Landbrug kæmper for produktionsretten, og jeg siger kæmper – for arbejdet har været intensivt i det forløbne år.

Hvor:

Vi har kæmpet for gødning.

Vi har kæmpet for planteværnsmidlerne.

Vi har kæmpet for dyrkningsretten.

Vi har kæmpet for jorden.

Kort sagt: Vi har kæmpet for, at landmanden har ret til at eksistere.

Det er op ad bakke, når vi, der producerer fødevarer, og skaffer valutaindtægter til landet og opfylder alverdens regler –

også skal kæmpe for retten til at være her.

Det er op ad bakke, når det er nødvendigt at fortælle visse politikere, at gødning rent faktisk er nødvendig for planternes vækst.

Det er op ad bakke, når selv vores egen kollegaorganisation går ind for udtagning af betragtelige arealer.

Men det er så betingelserne i et samfund, hvor få kender til landbrugsforhold, og de færreste er bekendt med naturlovene.

Bæredygtigt Landbrug arbejder – også, når det er op ad bakke.

Vi har heldigvis også mødt opbakning og forståelse – mere og mere som året er gået. Det glæder os.

Samtidig har vi mødt en fantastisk opbakning fra jer medlemmer.

Tusind tak for det.

Vi landmænd har fortsat vores arbejde med at producere fødevarer – Corona eller ej – befolkningen skal have noget at spise – og det sørger vi for. 

Befolkningen, også i Produktions-Danmark, skal have arbejde – det sørger vi for. 

Danmark har brug for valutaindtjening – det sørger vi også for.

Klimaet har brug for CO2-opsamlende planter – det sørger vi for.

Landbruget er en enestående positiv faktor i Danmark – på alle parametre.

—–

En kæmpe katastrofe ramte landbrugserhvervet, da pelsdyrbranchen blev udslettet på et pressemøde. Det ramte avlerne, det ramte familierne, det ramte medarbejderne, det ramte følgeerhvervene, og det rammer Danmarks økonomi – det rammer enhver landmand. De mindst 19 mia. kr. i erstatning er på den lange bane blot småpenge.

Hele denne situation er håndteret så ganske forfærdeligt – overfor dyrene, overfor miljøet, overfor alle involverede avlere og alle andre. At tænke sig at sætte rigspolitiet og hæren ind. Det skal have følger for alle beslutningstagere og håndlangere i denne groteske sag. Bæredygtigt Landbrug følger sagen hver dag.

Det er en ganske forfærdelig situation for pelsdyravlerne – men også en advarsel til os andre:

Hvis der er så lidt forståelse for et erhverv og de mange penge, det bringer til landet – hvad så med resten af erhvervet?

Det gav os noget at tænke på – og arbejde med.

Derfor var vi også involveret i de store traktordemonstrationer i Aarhus og København i november måned. Tak til alle jer, der kørte traktor, og tak til alle jer, der var involveret i arbejdet. Det var en værdig demonstration, der bliver husket – også i medierne og på Christiansborg.

Vi er parate til at støtte op om en demonstration igen, og det skal der såmænd nok blive brug for.

DET POLITISKE ARBEJDE

Bæredygtigt Landbrug var godt forberedt, da regeringspartiet endelig spillede ud med sit landbrugspolitiske forslag tidligere på foråret – igennem hele beretningsåret har vi nemlig arbejdet med fagligheden i Vandmiljøplanerne, omkring klimaudfordringerne og omkring EU’s landbrugsreform – og vi har fortalt om og underbygget vores holdninger i utallige indlæg, i medlemsbreve og i medierne.

Vi værdsætter den nye landbrugsminister Rasmus Prehns pæne ord om at bevare arbejdspladser og produktion i landbruget.

Men det harmonerer ikke med, at regeringens landbrugsudspil for en stor del skal finansieres af vores egen landbrugsstøtte.

Det harmonerer ikke med, at der skal udtages 85.000 ha landbrugsjord – udover de af EU foreslåede 3 % på hver ejendom.

Det harmonerer heller ikke med en reduktion på 15.000 tons kvælstof til kystvandene i 2027 – det er som taget ud af Stiig Markagers urealistiske bog, hvor målet er de forhadte 36.600 tons kvælstof.

Og sluttelig harmonerer det heller ikke med de helt urealistiske efterafgrødekrav.

Det klare og positive budskab fra minister Prehn vinder forhåbentlig over de meget komplicerende og produktionsbegrænsende forslag, regeringen har fremsat.

Det er svært stof – men så kompliceret behøver det altså heller ikke at være.

Derfor er det vigtigt at påpege, at regeringens tidligere mål om, at vi skulle have en tilstand for vandmiljøet som i år 1900 – det mål opfylder landbruget allerede.

Udvaskningen fra rodzonen er i dag stort set på samme niveau med det, den var i år 1900 – retentionen er stort set den samme.

Kære kollegaer – det er flot klaret – og vi producerer meget mere end dengang.

Det betyder, at den måde, vi driver landbrug på i dag, kvælstofmæssigt har den samme belastning som i år 1900.

Det var dengang, ålegræsset trivedes.

Så kære politikere – Hvad vil I mere?

Derfor skal alle yderligere indsatser foregå udenfor dyrkningsfladen – som ministeren siger:

Landbruget skal producere!

Kvælstof på marken er nødvendig for at producere – og det er ikke det kvælstof, vi anvender som gødning til vores afgrøder, der er problemet i vandmiljøet.

Derfor skal der fokuseres på

  1. Minivådområder – specielt ved rensningsanlæg og overløb, fordi punktkilder og rensningsanlæg udleder meget mere end hidtil antaget.
  2. Muslingebrug, der optager næringsstoffer i det nære vandmiljø.
  3. Fjernelse af miljøfremmede stoffer og organisk materiale.

Vi kan ikke gentage det for tit – sunde planter i vækst er de bedste til at optage næringsstoffer og CO2.

Derfor er et intensiveret, ressourceoptimeret landbrug et gode for både klima og miljø.

Optaget af CO2 skal være en del af landbrugets klimaregnskab.

Det dur ikke at reducere produktionen for at få et bedre klima –

man kan jo sagtens nå de politisk fastsatte klimamål ved at nedlægge al produktion.

JURA

Landbruget skal reguleres fagligt og juridisk korrekt. 

Det ligger i Bæredygtigt Landbrugs DNA.

Dermed følger også:

Retssager er nødvendige. 

Så kort kan Bæredygtigt Landbrugs strategi på det juridiske område beskrives.

Det kan tilføjes, at den juridiske afdeling, der består af tre jurister, har haft forrygende travlt i det forløbne år. Det er chefjurist Nikolaj Schulz og juristerne Maiken Bak Jensen, som I kender, og Mia-Maja Pallesen, som I kommer til at kende mere og mere til.

Der er nok at tage fat på:

Myndighedernes målsætning, der hedder reduktion af kvælstof, har vi kæmpet imod, lige så længe Bæredygtigt Landbrug har eksisteret – og det gør vi stadig.

Når offentligheden misinformeres om, at udledningen af nitrat til de danske kyster er hovedårsagen til, at miljøforbedringer ikke kommer hurtigt nok – er der brug for, at Bæredygtigt Landbrug fører retssager.

Og det gør vi så.

Tidligere – var der én gødskningslov og nogle få vandplaner. Det var til at overskue.

Sådan er verden ikke længere.

Vi har ikke længere én eller to love at forholde os til i vores retssager – Nu snakker vi om 20 eller måske rettere 30 love og bekendtgørelser, hvis det da kan gøre det. Hver eneste lille regelsæt implementerer hver sin lille del af gødningsreduktionerne. På den måde gør både Miljøministeriet og Fødevareministeriet vores verden mere og mere kompliceret.

Det må vi forholde os til.

Og Bæredygtigt Landbrug kommer til at forfølge hvert et spor.

I det sidste år har det betydet, at vi fører flere sylespidse retssager omkring enkelt-elementer, der alle har til formål at tage gødningen fra os:

  • Om JB-11-jord:En reduktion på 50 kg N på humusholdige jorde betyder 0,7 % i gennemsnitlig N-reduktion. Det finder vi os ikke i – Vi fører en retssag.
  • Udnyttelse af husdyrgødning: Man siger, at vi kan udnytte vores husdyrgødning bedre. For svin stiger udnyttelsesgraden til 85 %, men realiteten er, at vores husdyrgødning kun udnyttes med ca. 64 %.  – Hverken i forsøg eller i virkeligheden kan en udnyttelsesprocent på 85 % nås. Derfor anser vi kravet for u-lovligt. Det vil vi ikke finde os i – Vi fører en retssag.
  • De forbyder gødskning, sprøjtning og jordbearbejdning på § 3- arealer: Det er ekspropriation af landbrugsjord og reduktion af gødning. Det vil vi ikke finde os i – Vi fører en retssag.
  • Den uendelig mængde krav til efterafgrøder ødelægger sædskiftet, og har ikke de ønskede effekter og reducerer vores gødning. Det vil vi ikke finde os i – Vi fører retssagerne.

Derudover fører vi retssager – af principiel karakter for den enkelte landmand:

  • Peter Eliassens sag om MFO-efterafgrøder, der ikke vil spire, er kommet til Vestre Landsret, sagen er berammet til september. Danske landmænd skal ikke være ansvarlig for Guds handlinger – altså vind og vejr.
  • Vi har en sag i Næstved (Skaarebækken),hvor et vandløb var rørlagt, det rør blev fjernet uden videre. Vi accepterer ikke ulovlig vandstandshævning – og slet ikke uden erstatning.

Derudover har vi også gang i en injuriesag mod Stiig Markager, der hævder, at nitratudledningen fra landbruget er steget 700 tons pr. år i flere år – selvom både hans kollegaer og den officielle Novanarapport, der rent faktisk har undersøgt det, siger noget helt andet. Den sag kommer snart i retten, og vi glæder os.

Derudover overvejer vi, hvorvidt vi skal til EU i forhold til de danske vandplaner.

Vi har også afsluttet en sag for vores medlem Morten Egekvist. Her har vi formået at begrænse skaderne for Krydsoverensstemmelse på § 3-arealer – Det er en kæmpe sejr med stor betydning for mange. Det var en mindre sag, der netop afspejler vores nuværende strategi om at føre mange, men fokuserede retssager.

Vi har også politianmeldt en kommune, for at få dem til at rense et vandløb op og fjerne store sten – efter en del juridisk tovtrækkeri vil kommunen nu fjerne stenene.

Retssager er noget, der tager tid – meget lang tid – derfor er det vigtigt at væbne sig med tålmodighed og være beredt på et kæmpe arbejde, hver gang vi åbner en retssag.

Den juridiske afdeling arbejder også med at gøre den kommende lovgivning enklere og mere håndterlig for produktionen. Det sker igennem dialog med folketingsmedlemmer og med høringssvar til påtænkte love. Der er i beretningsåret afgivet i alt 21 høringssvar i 2020 og allerede 8 her i 2021 om f.eks. gødning, mink og udtagning af lavbundsjord osv., osv.

Vandløb udgør en meget stor del af de problemområder, medlemmerne henvender sig med – Bæredygtigt Landbrug har derfor oparbejdet en meget stor ekspertise på vandløbsområdet – såvel som på andre områder. Bæredygtigt Landbrug kan hjælpe med til at afklare medlemmernes sag og foreslå hvilke initiativer, der skal og kan tages overfor myndighederne.

Så hvis I har et juridisk problem, henvend jer til Nikolaj Schulz, Maiken Bak Jensen eller Mia-Maja Pallesen.

FAGLIGT

Landbruget skal reguleres på fagligt grundlag – derfor er fagligheden i højsædet hos Bæredygtigt Landbrug.

Det, der ikke kan forsvares eller forklares fagligt – det skal forkastes –

Der står Bæredygtigt Landbrug fast.

Spydspidsen i det faglige arbejde er vores faglige direktør Jørgen Evald Jensen – godt hjulpet af to fagligt særdeles kompetente seniorer Poul Vejby-Sørensen og Jens Lund Pedersen – sekunderet stærkt af vores direktør Hans Aarestrup.

Emner omkring gødning, kvælstof, fosfor, lavbundsjord, klima, natur, miljø, biodiversitet, pesticider, Roundup, efterafgrøder og vand, vand og atter vand har været vores faglige hovedpunkter i året, der gik.

Når den offentlige debat drejer sig om naturens tålegrænser –

vender vi debatten og spørger:

Hvad med landbrugets tålegrænser?

Hvor er landbrugets og fødevareproduktionens tålegrænser?

Vi stiller spørgsmålet:

  1. Hvor er danskernes tålegrænse for direkte adgang til sikre kvalitets-fødevarer?
  2. Hvor er danskernes grænser for valutaindtjeningsnedgang?
  3. Kan Danmark være tjent med en politik, der ikke vil se på økonomiske konsekvenser?
  4. Kan vi være tjent med en politik, der hovedsageligt fokuserer på kvælstofudledning – og ikke på andre næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og fosfor, som vores nabolande ser på?
  5. Kan vi være tjent med natureksperimenter, der fører til store indhegninger af naturen og til dyremishandling?
  6. Kan danskerne være tjent med, at mindre udpegede naturområder sætter en stopper for moderne skånsom fødevare-produktion?

Bæredygtigt Landbrugs vision er: Vi skal drive et intensivt, ressourceoptimeret landbrug – minimere vores udledninger, stille realistiske mål – og satse på et grønt, produktivt, eksporterende, værdiskabende, dansk landbrug.   

Det kræver rimelige og retfærdige love.

Det har vi ikke.

Grundlaget er ikke i orden.

Tag nu vandmiljøet – Ifølge EU’s vandrammedirektiv kræves mange målinger. I EU-landene måles for indholdet i ca. 40% af overfladevandet. Det er alt, alt for lidt, mener EU.

Men i Danmark måles kun på 1,5 til 3 % – altså kun 1,5 til 3 %.

Hvordan kan man målsætte vandløb uden at kende den kemiske tilstand? Hvordan kan man påbegynde restaurering af vandløb uden at kende vandløbets tilstand?

Det gør man i Danmark – her måles ikke.

Vores budskab er mål-mål-mål.

Landmændene er ikke bange for at blive målt.

Hvorfor mon der er nogen, der er bange for at måle os?

Det var også det budskab, vores repræsentanter bar frem i vandrådene – med mange mindretalsudtalelser til følge.

Tak til alle I medlemmer, der har deltaget i vandrådenes arbejde – det er tidskrævende – men nødvendigt, at vi lader landbrugets stemme lyde også der.

Oprensning af vandløb har stået på vores dagsorden – vi har i årets løb kæmpet for oprensninger og set, hvor meget det hjælper på vandstanden – bl.a. i Nørre Å ved Gudenå-systemet, i Åkjær Å, Værebro Å på Sjælland samt flere vandløb i Nordfyns Kommune og på Lolland.

Ofte skal gamle og glemte regulativer graves frem – det er lykkedes at få renset vandløb op – og det betyder faldende vandstand. Det skal fremover ske mange flere steder.

Derfor gentager jeg: Få nu de vandløb renset op.

SPILDEVAND

Den 19. maj 2020 sendte Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen et kort indlæg ud til mange af Danmarks medier med overskriften

Bevidst forurening af Øresund fra Novafos rensningsanlæg.

Det faldt flere medier for brystet – TV2 Lorry ringede til vores fagdirektør for at få ham til at trække i land. Det skete ikke – tværtimod – Jørgen Evald havde selvfølgelig sin faglige argumentation i orden – og efterfølgende kunne den regionale TV-station drage nytte af de store aktindsigter, vores graverjournalist havde forberedt. Det blev begyndelsen på Spildevandsgate – hvor vi langt fra har set det sidste. Den planlagte udledning i Øresund blev trukket tilbage, og der kom fokus på spildevandet – ikke nok endnu, men det breder sig som ringe i beskidt vand – både igennem TV2-regionerne og mange øvrige medier. Miljøministeren har længe lovet en redegørelse – den må da snart komme.

Men ingen aner, hvor store mængder spildevand, der reelt løber ud. 50 mio. kubikmeter, siges der – men tallet er ikke målt, det er beregnet og bygger på 5-6 målinger foretaget engang i 90’erne.

Når vi har haft kontakt til kommuner, har de ofte beklaget, at de ikke lige har fået meldt de rigtige tal ind til den fælles Puls-database, der skal vise alle overløb.

Renseanlæggene og dermed kommunerne betaler for den mængde forurenende stoffer, de udleder efter rensning.

Det er anderledes for det, der udledes gennem overløb – altså før rensning – det er nemlig gratis. Så jo mere et renseanlæg lader løbe udenom og over, desto billigere bliver det for dem. Det er noget svineri.

Som reglerne er nu, bliver de mængder kvælstof, som rensningsanlæggene ikke registrerer, automatisk tillagt landbruget. Derfor rammer det ikke bare miljøet, men også landbruget hårdt, når rensningsanlæggene udleder spildevand med kvælstof.

Hvorfor skal landmanden bebyrdes med så mange efterafgrøder og andre regler, når kommunerne bare lukker urenset spildevand ud?

Det er grotesk – det giver ingen mening.

Bæredygtigt Landbrug kæmper for at få dette lavet om. Frontkæmpere er Jens Sillesen og vores æresmedlem Knud Jeppesen.

TAK for indsatsen.

Kampen er langt fra slut – det lugter stadig fælt.

Vi kæmper imod, at landbruget pålægges restriktioner og indskrænkninger på dyrkningsfladen. Det gælder efterafgrøder, §3, det gælder krav om at landbrug skal vige for biodiversitet – og det gælder BNBO – de boringsnære beskyttelsesområder.

Det er jo ikke landbruget, der har ført til lukning af drikkevandsboringer.

Derfor er det ikke landbruget der skal påføres restriktioner – så kort er den sag.

På den måde går det faglige og det juridiske arbejde hånd i hånd – også sammen med vores presseafdeling, der fortæller vidt og bredt om vores arbejde og de mange landvindinger, vi får.

AFSLUTNING

Den fortsatte kamp for retten til at producere, for retfærdighed i Lille Vildmose og mod natur-nationalparker med forskelsbehandling af staten og private har vi også brugt kræfter på.

Vores arbejde er blevet godt beskrevet og dokumenteret af vores presseafdeling, anført af kommunikationschef Christian Ingemann Nielsen sekunderet af Jens Sillesen og Anne-Marie Glistrup. Også her er der ydet en kæmpeindsats – Bæredygtigt Landbrug er meget synlig både i de traditionelle medier og på de sociale medier – tak for det.

Hit-raten for optagelse af vores indlæg er meget stor – det er den, fordi medierne ved, at hvad der kommer fra vores hånd, er fagligt og juridisk korrekt – med insisteren på sandheden.

Åbenhed og ærlighed betaler sig, det er Bæredygtigt Landbrugs adelsmærke. Det er vi stolte af, og det værner vi om.

Vi har i årets løb samarbejdet med mange organisationer og enkeltpersoner – ingen nævnt, ingen glemt – I ved, hvem I er, og vi takker for samarbejdet. Det betyder meget at have faglige og saglige samarbejdspartnere, og det har vi.

Tak til bestyrelsen – det har på mange måder været et hårdt år for arbejdet – fordi vi ikke kunne mødes. Vi har klaret det.

Tak for de skarpe debatter – vi kommer ikke fremad, hvis vi ikke lader meninger brydes, og lader fagligheden råde. Det har I alle en udbredt – og tidsrøvende – forståelse for.

Tak for det.

Det hele bindes på fornem vis sammen af vores administration – bestående af Brit Mulvad Sørensen og styret af vores direktør Hans Aarestrup. Tak for en formidabel indsats til alle.

Jeg har her i min såkaldt korte beretning kun kunnet tage en brøkdel af arbejdet med – jeg ved, mange mangler noget om netop deres mærkesager – I er alle velkommen til også at spørge ind til de emner, når vi om lidt skal have debat eller tag det op på vores sommer-mark-vandringer.

Det bedste ved året i år er, at vi på mange måder har fået lydhørhed for foreningens arbejde.

Det værste er, at vi ikke har kunne mødes med jer medlemmer – det glæder vi os meget til på de næste ugers medlemsmøder.

Tak for ordet – så er det tid til debat.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept statistics cookies to watch this video.