Det sydsjællandske medlem af Bæredygtigt Landbrug, Jørn Rasmussen, er ikke enig med hverken Miljøministeriet eller en lokal fritidsfisker om, at det er kvælstofudledninger fra landbruget, der er årsag til, at ålegræsset i farvandene omkring os dør.
Det skriver Sydsjællands Tidende.
Det hele bunder således i misforståelser omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb, mener Jørn Rasmussen og forklarer overfor avisen, at den misforståelse er opstået i forbindelse med en NPO-redegørelse, der udkom i 1984, hvor man konkluderede, at kvælstof er skyld i iltsvind og fiskedød.
Kvælstof findes i mange former. Som organisk materiale (CH2O) er det iltforbrugende og dermed uheldigt for det maritime miljø. Kvælstof som nitrat (NO3) er ikke iltforbrugende. Det bringer tværtimod tre gange ilt med sig. Det er denne type kvælstof, der ledes ud fra landmændenes marker. Det er ikke farligt for det maritime miljø, mener Jørn Rasmussen.
Uden nitrat er der intet liv. Jørn Rasmussen henviser i Sydsjællands Tidende til det, der i fagkredse kaldes Redfield-konstanten, der går ud på, at havmiljøet tilstræber en balance på 7:1 i forhold til kvælstof. Blander mennesker sig ikke i naturen, så er det dette forhold, naturen selv forsøger at opnå.
Men vores miljøpolitik tilstræber, at man prøver at undgå den balance, naturen selv tilstræber. Det er jo helt tåbeligt, mener han.
Ifølge Jørn Rasmussen er der altså en direkte sammenhæng mellem et højt indhold af nitrat i vandet og en god fiskebestand.
”Det største nitratindhold ser man i et område syd for Rold skov (i Himmerland, red.); det er samtidig her, der er mest ørredyngel”, siger han.
Det er fosfor, vi skal være obs på, og Jørn Rasmussen opfordrer til, at man kigger nærmere på, hvad der egentlig udledes fra de lokale rensningsanlæg til farvandene omkring os.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
