Hvorfor brugte Stiig Markager året 2010 som udgangspunkt i stedet for eksempelvis 1990, da han for et par år siden skrev om en ”signifikant stigning” i kvælstofudledningen?
Dét var et af de centrale spørgsmål, da professoren fra Aarhus Universitet tirsdag måtte forklare sig ved Retten i Hillerød.
Her behandlede man den injuriesag, som Bæredygtigt Landbrug har anlagt mod Stiig Markager for æreskrænkelser. Og det mest nærliggende svar på spørgsmålet i begyndelsen af denne artikel er nok, at der slet ikke havde været tale om nogen stigning, hvis han i det famøse Berlingske-indlæg havde taget udgangspunkt i år 1990. Hvilket professoren da også indrømmede i retten:
Fint at udledningerne er nedbragt
”Det er helt korrekt, at udledningerne er faldet siden 1990. Og det er da rigtig fint, at man siden da har formået at nedbringe de høje udledninger i 1980’erne. Jeg har dog taget udgangspunkt i år 2010, fordi jeg skriver om årsags-sammenhængen mellem næringsstof-tilførslen og det dårligere havmiljø. Og det var her, udviklingen begyndte at vende. Det er derfor, vi ikke er i mål endnu. At tage udgangspunkt i år 1990 ville primært være af historisk interesse”, lød det fra Stiig Markager i vidneskranken.
Ingen grund til at starte dér
Seniorrådgiver fra Aarhus Universitet, Hans Thodsen, som er hovedforfatter til Novana-rapporterne om miljøets tilstand, vidnede også i tirsdagens retssag. Og han kunne absolut ikke se logikken i som Stiig Markager at tage udgangspunkt i år 2010:
”Der er ingen grund til at starte dér”, sagde Hans Thodsen – og forklarede, at en teknisk fejl på målingsniveau gør, at data for netop dét år er exceptionelt dårlige.
”Jeg ville ikke gøre det selv (tage udgangspunkt i år 2010, red.). Man kommer ud med et skævt resultat, der vil vise en større stigning end det reelle tal”, forklarede Hans Thodsen.
Nej, der er ingen signifikant stigning
Vedrørende Stiig Markagers påstand om at der fra 2010 til 2017 har været en stigning i kvælstofudledningen på 700 tons årligt, lød det fra Hans Thodsen:
”Jeg ved ikke, hvordan man er kommet frem til dét tal. Jeg kan ikke se ud af det, at det er Novanas tal. Det er ikke et tal, vi har regnet på”.
Seniorrådgiveren blev spurgt, om han så kunne nikke genkendende til Markagers formulering om en signifikant stigning?
”For mit øje ser det ud, som om det går nogenlunde ligeud”, lød svaret.
God BL-dialog med andre forskere
Stiig Markagers kontroversielle udtalelser – og for den sags skyld tal – går da også stik imod konklusionerne i den årlige, officielle Novana-miljørapport.
Bæredygtigt Landbrug har anlagt injuriesagen, fordi danske landmænd ikke finder sig i på uberettiget vis at blive hængt ud som miljøsvin. Problemet med professorens udokumenterede påstande er således, at politikere – som følge af hans udmeldinger – kræver landbrugsjord taget ud af dyrkning eller en voldsom begrænsning i brugen af gødning. Begge dele vil ifølge Bæredygtigt Landbrug være katastrofalt for dansk landbrug, der faktisk har begrænset både miljø- og klimapåvirkningen ganske betragteligt de seneste mange år.
I tirsdagens retssag forklarede Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen, hvordan Stiig Markagers meldinger i Berlingske strittede fuldstændig imod konklusionerne i de officielle rapporter – hvilket havde gjort både den faglige direktør selv samt en hel del af Bæredygtigt Landbrugs medlemmer særdeles forundrede.
”Vi ville derfor gerne vide, hvordan tallet på de 700 tons årligt var fremkommet og forsøgte at frembringe et svar fra Stiig Markager. Vi har stadig intet svar fået, selv om vi tydeligvis forsøgte dialogen. Vi har ellers en god dialog med de fleste forskere, som faktisk plejer at svare os rimeligt hurtigt”, sagde Jørgen Evald Jensen.
Markager eller universitetet?
Ved retsmødet tirsdag blev det endeligt bekræftet, at Stiig Markagers tal ikke kan aflæses i de officielle rapporter, men at tallene er korrigeret efter professorens egne metoder og beregninger.
”Det er alvorligt. Og det bliver jo ikke mindre alvorligt af, at Stiig Markager camouflerer sig bag et skjold, så man ikke kan se, om udsagnet er hans eget eller Aarhus Universitets”, mente Bæredygtigt Landbrugs advokat Uffe Baller fra Interlex.
”Han har ikke besvaret brevet fra Bæredygtigt Landbrug – hvilket ellers kunne have forhindret denne sag i at opstå. Det er stadig ikke påvist, at udsagnet er rigtigt. Der er ikke – hverken før eller under denne retssag – ført dokumentation for påstanden”, lød det i proceduren fra Uffe Baller.
Stiig Markagers ene advokat René Offersen mente dog, at Stiig Markager såmænd blot havde ”set mere nuanceret på tallene”.
Nedladende advokater
Begge professorens advokater lod retssagens tilhørere forstå, at de danske landmænd, som overreguleres som følge af misvisende oplysninger til myndigheder og lovgivere, i denne sag øjensynligt er repræsenteret af ”en af de tungeste lobbyorganisationer i Danmark”. Til gengæld – måtte vi ligeledes forstå på advokaterne for den sagsøgte – er det en ”voldsom personlig belastning” for skatteyderbetalte forskere sådan pludselig at skulle dokumentere deres påstande.
Stiig Markagers advokater følte bemærkelsesværdigt nok trang til i deres procedure at komme med flere nedladende bemærkninger rettet mod Bæredygtigt Landbrug. René Offersen gjorde bl.a. nar af BL’s ansatte, som ifølge advokaten tilsyneladende hverken forstår at læse grafer eller kurver og minsandten end ikke er begavede nok til at åbne en tilsendt fil fyldt med talmateriale. Advokatkollegaen Jonas Christoffersen brugte på et tidspunkt mod slutningen formuleringen ”det stakkels landbrug der føler sig krænket”.
Universitetet hjalp med advokaten…
Det fremgik af tirsdagens retsmøde, at Aarhus Universitet har bistået Stiig Markager med advokathjælp i sagen. En besynderlig oplysning – taget i betragtning, at universitetet tidligere har meddelt Bæredygtigt Landbrugs direktør, at Markagers unikke meldinger om den signifikante merudledning sandelig var fremsat på egne og private vegne og intet havde med universitetet at gøre.
Der afsiges dom i injuriesagen mod Stiig Markager fredag den 2. juli kl. 12.00.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
