Af Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, AgroPro
Ingen bør få bøder for overgødskning, så længe landekvoten ikke er overskredet.
Landbrugspakken er snart feset ud.
Siden 2016, som var første år med den nye landekvote efter vedtagelsen af pakken, er kvælstoflandekvoten år for år blevet sænket. Således er landekvoten blevet reduceret med 4.000 tons kvælstof pr. år fra 2016-19. Vi kender endnu ikke kvælstofforbruget for 2020. Men er faldet i kvælstofforbruget tilsvarende de foregående år, er vi nu nede på et kvælstofforbrug, der er lavere end landekvoten i 2015, før Landbrugspakken.
Samtidig med Landbrugspakken har vi fået nye krav. Fosforloft, som mange steder er en udbyttebegrænsende faktor. Flere efterafgrøder. Især de målrettede afgrøder, der begrænser planteproduktionen. Så samlet set er vi i dag ringere stillet end før Landbrugspakken.
Vagn Lundsteens illustration.
Det er bemærkelsesværdigt, hvor stor en mængde kvælstof, der hvert år ikke bliver udnyttet. Det må primært skyldes mange planteavlskonsulenters overforsigtighed. Det er helt uforståeligt, at der ikke bliver tilført op til kvælstofnormerne. Kvælstof er den vigtigste forudsætning for udbytte og protein. Hvis der bliver undergødet, mangler der protein og udbytte. Det er et stort samfundstab, samtidig med at det medfører forøget import af protein fra tredjelande.
Det er enhver frit for ikke at anvende hele sin kvælstofkvote. Men denne margin af uforbrugt kvælstof burde være tilgængelig for andre, som har et større udbyttepotentiale, og hvor kvælstofnormerne i dag begrænser udbyttet.
I 2019 blev der i gennemsnit undergødet med 17 kilo N/ha. Derfor bør ingen, som har ”overgødet” med mindre end 17 kilo N/ha, kunne blive anklaget for overgødskning, endsige blive straffet med KO.
Det må være ”landekvoten”, der er gældende. Det er den politisk bestemte landekvote, som vi bliver belastet af i erhvervet. Så skal vi også have lov til at bruge hele mængden.
Det, som den ene ikke bruger, må være til rådighed for den, som har behovet. Det er sund logik.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis se Maskinbladets onlineudgave via linket HER. Skribenten er tidligere direktør for Bæredygtigt Landbrug og har sagt god for, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
