Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og ekstern faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Så blev der atter samlet stof til en weekend-forside om pesticider i grundvandet.
Tilsyneladende et koordineret angreb fra DN, DR og JP, der kaster et mistænkeligt skær på landbruget. Er det virkelig nødvendigt at fuske med realiteterne for at sælge holdninger?
For det første er der stort set INGEN tilfælde af grundvandsforurening med de midler, som landbruget anvender i dag.
For det andet er det oftest træbeskyttelse og totalukrudtsmidler, som intet har med landbrugsdrift at gøre, der afsætter spor i grundvandet. I visse tilfælde er det endda vandværkernes egen ukrudtsbekæmpelse lige over boringerne! Det fremgår jo også, at problemerne findes omkring byerne.
For det tredje blandes begreberne sammen i JP’s artikel: Først redegøres for ”fund i boringer” (altså langt under grænseværdierne). Dernæst fortæller vandselskaberne, at de ”fortynder” pesticidresterne ved opblanding i større mængder vand, inden vandet sendes ud til forbrugerne. Endelig oplyser vandselskaberne i et brev til Miljøministeriet, at der er ”spor af pesticider” i 50-90 pct. af det drikkevand, de leverer til forbrugerne. Se, det er jo ikke overraskende. Hvis selskaberne blandede mere effektivt, kunne de nå op på 100 pct.
Men der er stadig intet af vandet, hvor pesticidresterne er i nærheden af grænseværdierne!
Hvis GEUS altid målte på samme måde, ville grundvandet blive renere og renere. Men hvis man måler ”spor” af forskellige stoffer med mere og mere fintfølende metoder, kan man finde, hvad man leder efter stort set overalt. Og hvis man fornægter de reelle proportioner og ikke ønsker at finde eksempelvis det naturligt forekommende langt farligere arsen, ja så kan man undlade at teste for det.
Keine Hexerei, nur Behändigkeit.
(Indlægget er også sendt som læserbrev til Morgenavisen Jyllands-Posten, der imidlertid har afvist at bringe teksten).
