”Andre brancher bliver godskrevet for de klimatiltag, landmænd producerer!”

Peter Kiær frygter, at danske landmænd bliver rendt over ende, hvis de ikke går konstruktivt og offensivt ind i klimadagsordenen

gødning

Bæredygtigt Landbrugs næstformand Peter Kiær mener, at mange landmænd er forvirrede og har svært ved at finde den rigtige vej at gå i hele klimadiskussionen. Og han erkender, at forvirringen også gælder ham selv:

”Jeg er selv i tvivl, og det er et regnskabshelvede at komme i gang med”, sagde han ifølge Verdens Bedste Fødevarers hjemmeside, da han forleden deltog i et netværksmøde hos FarmVision.

”Vi mangler helt sikkert redskaber i værktøjskassen, og vi kan se, at andre brancher bliver godskrevet for de klimatiltag, landmænd producerer. Det gælder f.eks. biogas fra vores gylle og halm til kraftværker. Men det er helt sikkert en dagsorden, vi skal ind i som landmænd, for ellers bliver vi rendt over ende”, lød det fra Peter Kiær.

Du kan læse mere om netværksmødet på Verdens Bedste Fødevarers hjemmeside HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top