Regeringen ødelægger hele fødevaresektoren

Gad vide, om slagteriarbejdere, mejerister og andre lønmodtagere i fødevaresektoren er klar over, at regeringen fører dem bag lyset?

Peter Kiær 2 hos BL

Af Peter Kiær, næstformand for Bæredygtigt Landbrug, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev

Den socialdemokratiske regering taler med to tunger i sit nye udspil til en grøn omstilling af dansk landbrug.

På den ene side påstår ministrene, at man vil holde hånden under landbrugets arbejdspladser, og at innovationen i erhvervet skal fortsætte med baggrund i en stærk produktion. På den anden side vil man med det ene benspænd efter det andet forhindre landmanden i at bruge gødning. Det vil utvivlsomt medføre en udfasning af den danske landbrugs- og ikke mindst husdyrproduktion.

Én ting er landbruget – med de arbejdspladser og den eksport, som erhvervet skaber. Men gad vide, om slagteriarbejdere, mejerister og andre lønmodtagere i fødevaresektoren er klar over, at regeringen fører dem bag lyset og trods slesk tale og positiv retorik er godt i gang med at ødelægge deres arbejdspladser?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen samt i de trykte udgaver af landsdækkende aviser som Ekstra Bladet og Berlingske plus i en hel del lokale og regionale medier, se eksempelvis diverse onlineudgaver HER, HER, HER, HER, HER og HER).

Scroll to Top