Pas på med at undervurdere CO2-lækagen i landbruget

Bæredygtigt Landbrug var først med nyheden, der nu bekræftes af artikel hos AgriWatch

gris-i-halm

Artikler på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside har tidligere påvist, hvordan de såkaldte vismænd på fatal vis negligerer lækage-problematikken i forhold til dansk landbrug – altså det forhold, at en nedlæggelse eller reduktion af dansk fødevareproduktion blot vil føre til en flytning af den pågældende produktion til lande med større klimaaftryk.

Nu lyder der lignende meldinger hos AgriWatch.

Mediet beskriver, hvordan CO2-reduktioner fra en mindre produktion i dansk landbrug kan skade verdens klima. Vismændene har således vurderet, at hver gang man reducerer dansk landbrugs udledninger med 100 ton CO2, vil der blot poppe mellem 25 og 45 ton op andre steder i verden. Den vurdering deles dog ikke af tænketanken Axcelfuture:

”Vi forholder os kritisk til de resultater, de er kommet med. Vi synes ikke, det er overbevisende, og det passer ikke særlig godt med den eksisterende viden på området”, siger Palle Sørensen, klimaansvarlig i Axcelfuture, til AgriWatch.

Også professor Jørgen E. Olesen ryster på hovedet over, at vismændene i forbindelse med en anbefaling om en ensartet CO2-afgift undlader at ville kompensere lækage-udsatte erhverv:

“Jeg mener, rapporten er fejlbehæftet. Det Miljøøkonomiske Råd antager, at hvis Danmark sænker den animalske landbrugsproduktion, så holder resten af verden op med at spise så meget kød. Det giver ikke nogen mening i mit hoved”, lyder det fra Jørgen E. Olesen.

Han vurderer personligt, at lækageraten er over 100 pct. Han mener ikke, at en ændring i dansk produktion kommer ikke til at ændre forbruget.

Hvis du abonnerer på AgriWatch, kan du læse hele artiklen HER, og ellers kan du blive klogere på Bæredygtigt Landbrugs artikler HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top