Af Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug
Overlap
En stor mangel i planerne for kvælstofreducering er, at man slet ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til, at mange virkemidler ikke kan anvendes samtidig, og endnu flere effekter ikke er additive. Eksempelvis kan græsarealer og efterafgrøder ikke kombineres. Ligeledes vil de områder, der afvander til vandløb, hvor der er etableret vådområder, eller afvander via minivådområder, ikke have samme efterafgrødeeffekt. Da vådområder og minivådområder er effektive til at tilbageholde kvælstoffet (øger retentionen), er effekten af efterafgrøder på denne dyrkningsflade meget kraftig nedsat; det samme kvælstof kan kun fjernes én gang.
Den samme historie kan fortælles om alle de felter, der i nedenstående figur er farvet blå. Virkemidlerne kan i praksis kombineres, men effekten er ikke nødvendigvis større, end hvis der kun var den ene. Og man kan helt sikkert ikke addere effekten af de to eller flere virkemidler. I de røde felter kan virkemidler slet ikke kombineres.
Virkemidlernes pris er opgjort pr. kg reduceret udvaskning fra rodzonen (dvs. beregnet før retention), altså når virkemidlet står alene, og effekten ikke er påvirket af andre virkemidler. Det vil stort set aldrig være tilfældet.[1]
Når man opgør omkostningen ved at anvende de forskellige virkemidler, tager man ikke hensyn til den reducerede effekt som følge af overlap. Der er ikke nogen opgørelse af, hvor stort problemet er med overlap. Men det er stort, og et estimat på, at 50 % af effekten forsvinder i overlap, er nok ikke langt fra sandheden. Hvis den antagelse er korrekt, er omkostningen ved de forskellige tiltag altså dobbelt så høj som angivet i virkemiddelkataloget.
Udvaskning contra udledning
Fra at kvælstoffet udvaskes fra rodzonen, til det udledes i vandmiljøet, sker der en reduktion af kvælstofmængden på i gennemsnit 69 %[2]. Dette kaldes også retentionen. Det svinger fra 0 – 100 %, afhængigt af det udvaskede kvælstofs vej fra rodzonen og ud til vandmiljøet. Hvis det skal via grundvand, åer og søer, er reduktionen (retentionen) stor. Hvis drænvand løber direkte ud i en å tæt på kysten, er den lav. Kvælstoffet forsvinder ikke, men bliver omdannet til uskadeligt frit kvælstof (N2), der går i atmosfæren. Atmosfæren består af ca. 80 % N2.
Den beregnede pris for kvælstofvirkemidler er udregnet pr kg N/ha fra rodzonen. Det tal skal så reelt korrigeres (ganges med 3,2) for at korrigere for en gennemsnits-retention på 69 %.
GEUS arbejder på at lave et mere detaljeret ”retentionskort”. Det skulle egentlig have været færdigt i 2020, men det er ikke klart endnu.
Når det nye, detaljerede retentionskort ligger klar, vil man på ”ID15-områdeniveau” have et tal for retentionen.
Konklusion
I Virkemiddelkataloget[3] side 7 – 10 findes omkostningen ved at reducere udvaskningen ved anvendelse af de forskellige virkemidler. Det giver imidlertid ikke noget korrekt billede af omkostningen for at reducere udledningen, da den nok reelt i gennemsnit er 4 – 6 gange så høj pr. kg, som omkostningen på at reducere udvaskningen, da effekten reduceres af både overlap og retention.
Eksempel: Når man vil fjerne 6500 tons ved hjælp af efterafgrøder, der har en velfærdsøkonomisk omkostning på 9 – 214 kr. pr. kg N, og tror man skriver en regning ud på mellem 60 millioner og 1,4 mia., så bør de tal ganges med en faktor 5 (4-6), og derfor er prisen mellem 300 millioner og 7 milliarder, fordi det jo ikke er udvaskningen, der skal reduceres med 6500 tons, men udledningen.
Om det er bevidst eller ubevidst, at man ikke fremhæver den fulde omkostning, vides ikke, men det er vigtigt at kende den, når beslutningerne skal træffes.
[1] VIRKEMIDLER TIL REDUKTION AF KVÆLSTOFBELASTNINGEN AF VANDMILJØET (side 27).
[2] Se artiklens plancher, Hans Thodsen, AU, 10. januar 2020.
[3] VIRKEMIDLER TIL REDUKTION AF KVÆLSTOFBELASTNINGEN AF VANDMILJØET.
(Plancherne har også været vist af Bæredygtigt Landbrugs direktør ved et foretræde for medlemmerne af Folketingets miljø- og fødevareudvalg).
