OECD: Kød bliver også fremtiden

Verden kommer til at spise større mængder kød i fremtiden, både samlet og pr. person, viser international prognose. Efterspørgslen afgør produktionen, konstaterer BL-direktør

gris-i-halm

Kødfrie dage, vegetarbøffer og kunstigt kød.

Der er mange bud på, hvordan forbruget af kød skal falde. Selvom svinekød og kyllingekød ikke er værre for klimaet end tomater og agurker, hvis man regner i forhold til kalorier i stedet for vægt, så fylder et ønske om mindre kødforbrug meget i mediebilledet. Det er der dog ikke meget, der tyder på, vil ske.

Organisationen for internationalt økonomisk samarbejde OECD’s prognose for perioden 2020 til 2029 viser en massiv stigning i forbruget af kød på globalt plan. I forhold til gennemsnittet for perioden 2017-2019 stiger forbruget af oksekød og svinekød med 9 %. Det sker til trods for, at der i 2020 kom en nedgang på 10 % på grund af afrikansk svinepest.

Vi kommer til at sætte tænderne i godt 16 % kyllingekød ekstra, viser prognosen. Det mest klimabelastende kød, fårekød, stiger med næsten 15 %. Den enkelte verdensborgers gennemsnitlige kødforbrug kommer til at stige med 400 gram fra 34,5 kilo om året til 34,9 kilo.

”Tallene viser, at det er forskning i en mere klimavenlig produktion, der er vejen frem. Landbruget afgør ikke efterspørgslen. Det, vi kan gøre i forhold til klimaet, er at være så klimaeffektive som muligt, når vi producerer en fødevare”, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup.

Han peger også på, at selvom der skete et stort fald i produktionen af svinekød på grund af svinepest, så er forventningen, at allerede i 2023 er produktionen tilbage på det gamle niveau. Det er i direktørens øjne et bevis på, at det er efterspørgslen, der afgør produktionen.

Det er især i den tredje verden, at der sker en stigning i forbruget. Forbruget af kyllingekød kommer til at stige med godt 20 %.

”Det er klart, at den stigende velstand i mange lande medfører, at der bliver råd til at spise dyrere fødevarer. Derfor kommer vi også til at se en større efterspørgsel. Det er ikke noget, som vi har nogen som helst indflydelse på i Danmark eller i EU”, siger Hans Aarestrup.

Du kan se hele prognosen HER.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen