Nej, pesticider udgør ingen sundhedsrisiko

Europæiske fødevarer overholder reglerne, viser stor undersøgelse af flere end 96.000 madvarer

marksprøjte-foto-hardi.dk

Landmænd skal ofte høre for udokumenterede påstande om, at rester af planteværnsmidler i maden skader os mennesker. Men sandsynligheden er lav for, at europæerne eksponeres for indhold af sprøjterester, der udgør en sundhedsmæssig risiko.

Dét konkluderer DTU Fødevareinstituttet om den årlige pesticidrapport fra den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA.

Data fra ikke færre end 96.300 fødevareprøver er ifølge Maskinbladet blevet undersøgt som en del af både EU’s egen samt de enkelte medlemslandes pesticid-kontrolprogrammer. Det er madvarer fra 28 EU-medlemslande samt i øvrigt også Norge og Island, der er blevet undersøgt for 800 pesticider og deres nedbrydningsprodukter.

I langt de fleste madvarer blev der enten slet ikke fundet sporbare pesticidrester – eller mængder, der overholdt de gældende EU-grænseværdier. Men fundene udgør altså i ingen tilfælde nogen sundhedsrisiko.

Du kan læse mere i Maskinbladets omtale HER, hvor der også er links til den omtalte rapport samt til den nyeste danske pesticidkontrol.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top