Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø
Den måde vores klimabelastning normalt opgøres på, bygger på en metode, FN har anvist.
Her fokuseres på, hvad produktionen udleder – med industri, produktionsvirksomheder og landbrug – mens international skibsfart er undtaget. Det er den udledning, Danmark har bestemt skal nedbringes med 70 %.
FN’s opgørelse tager derimod ikke højde for hverken den klimabelastning, Danmark har ved import af varer eller de reduktioner, Danmark bidrager til med grønne løsninger ude i verden. Det betyder, at danske virksomheder og sektorer, der eksporterer, belaster regnskabet hårdt – mens sektorer, der importerer, belaster det danske regnskab mindre.
Belastning eller gevinst?
Det har stor betydning for landbrugets klimaregnskab. Dansk landbrug producerer fødevarer til omkring 15 mio. mennesker – altså betydeligt mere end den danske befolkning. Derfor er dansk landbrug en belastning i det traditionelle klimaregnskab, hvorimod landbruget er et stort plus i det økonomiske nationalregnskab.
Hvert år udarbejdes dog også en samlet vurdering af den klimapåvirkning, som danske aktiviteter giver anledning til. Den første af disse beregninger over Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er netop udkommet. Den viser en beregnet udledning på 61 mio. ton CO2 om året, hvilket svarer til, at hver enkelt dansker udleder 11 ton CO2. Til sammenligning er det globale klimaaftryk i Storbritannien 12 ton pr. indbygger, mens det i Sverige er 8 ton pr. indbygger.
60 procent af det samlede aftryk stammer fra privatforbrug som f.eks. indkøb af udenlandske fødevarer eller den årlige charterferie. El, vand, varme og bolig udgør her 23 %, elektronisk udstyr 6 %, ferie og fritid 9 %, mens føde- og drikkevarer udgør 24 %. Dermed er dansk landbrug ikke særligt fremtrædende i dette belastningsregnskab.
Forskere tilråder stor dansk landbrugsproduktion
Internationale forskere understreger da også, at det klima-effektive danske landbrug skal satse på at fastholde og effektivisere en stor produktion af fødevarer, herunder mælk og kød, fordi verdens befolkning og dermed efterspørgslen på fødevarer vil vokse markant frem mod 2050.
Det er på tide, der kommer et mere retvisende klimaregnskab, der ikke udskammer verdens mest klimarigtige landbrug, der kan producere sikre fødevarer til den voksende efterspørgsel.
Samtidig må klimaregnskabet give et mere retvisende billede af, hvad den danske produktion udleder hhv. i Danmark og i udlandet – så vil landbruget jo med et snuptag ikke længere være klimabelastende for det danske klimaregnskab – hvordan mon de 70 % reduktion så kan nås?
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier, du kan eksempelvis læse Effektivt Landbrugs netversion via linket HER).
