Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
”Såfremt det lykkes at fordoble det økologiske areal, vil det give en CO2e-reduktion på 0,5 mio. tons i 2030”, hedder det i regeringens oplæg på klimaområdet.
Påstanden viser, at regeringen ikke har forstået den globale klimaindsats – eller at den bevidst snyder på vægten med beregninger, der relaterer sig til arealenheder, hvad enten det drejer sig om en hektar eller om hele landet.
CO2e-udledninger pr. hektar eller fra Danmark er irrelevant i den globale klimasammenhæng.
Målet er, at der i verden produceres den nødvendige mængde mad med mindst muligt klimaaftryk. Og her er Danmark i toppen – både med plante- og dyreproduktion. Derfor skal Danmark producere mad.
Hvis vi udtager verdens bedst egnede produktionsjord, skal produktionen foregå andre steder i verden, hvor den beslaglægger større areal, og hvor klimaaftrykket er større. Det er i strid med FN’s verdensmål.
Økologi er absolut ikke løsningen
Hvad hjælper det, at regeringen vil hente en CO2e-reduktion på 0,5 mio. tons ved at fordoble økologien i 2030?
Absolut intet – tværtimod. De økologiske udbytter er jo kun omkring halvdelen af, hvad det moderne landbrug præsterer, så fødevareproduktionen vil kræve langt større arealer, som kun kan tages fra natur eller skov i andre dele af verden til skade for det globale klima.
Når det gælder om at opnå lave udledninger pr. enhed produceret mad, kan argumenter om lave udledninger pr. arealenhed kun opfattes som politisk fusk for at fremme den ”politisk korrekte” men i virkeligheden klimafjendske økologiske produktionsform. Og det er hverken klædeligt eller betryggende, at Aarhus Universitet deltager i den slags misinformation.
Således leverede universitetet i efteråret 2020 et notat til miljøministeren om udtagning af landbrugsjord, hvori to forfattere plus to fagfæller (peer review) misinformerede folketinget.
Misvisende formuleringer
I notatet henviser Aarhus Universitet til EU’s biodiversitetsstrategi, der følger FN’s mål om, at 30 procent af klodens landareal og hav skal være beskyttet natur i 2030.
Men herefter misinformerer notatet med følgende konkretisering: ”Opfyldelse af arealmålsætningen i EU’s biodiversitetsstrategi vil for Danmark betyde en betydelig forøgelse af de beskyttede arealer. Såfremt det udregnes proportionalt, vil 30 % af det danske landareal svare til ca. 1,3 mio. hektar.”
Men det skal netop ikke udregnes proportionalt. Hele ideen er jo, at den bedste natur skal bevares og sikre biodiversitet m.v., og den bedst egnede produktionsjord skal bevares og producere mad. Ellers går det globale regnestykke ikke op. Og så er det, at regnskoven bliver fældet osv.
Store landområder, der ikke egner sig til fødevareproduktion, opfylder målet om god natur og beskyttede arealer. Det gælder f.eks. store skov- og naturarealer i Sverige, Norge og Tyskland. Og hvis det endelig skal være, er vi også leveringsdygtige inden for rigsfællesskabet, idet alene Grønland med et areal på over to mio. km2 har et naturområde på 50 gange Danmarks areal.
Optimal ressourceallokering
Verdens landareal skal anvendes optimalt. Det er logik. Det er også FN’s krav. Men den globale balance skal ikke projiceres ned på enhver lokalitet.
Lad natur være natur, lad regnskov være regnskov, og lad verdens bedste dyrkningsjord blive dyrket bæredygtigt og intensivt, som det anbefales af den internationale fødevareorganisation, FAO.
Regeringen og dens støttepartier lægger op til at undergrave verdensmålene med manipulerede beregninger for at få indført mere politisk økologi i Danmark.
Det er ikke i orden!
(Indlægget er også sendt som læserbrev til landbrugspressen).
