Hvorfor måler Miljøstyrelsen ikke for kemi i vandløb?

Man måler den kemiske påvirkning af overfladevandet i alle andre EU-lande bortset fra Danmark samt Estland og Letland

vandløb-mod-recipient

Af Frede Vestergaard, cand.polit., Borgager, 54, Albertslund

I sidste uge så jeg et lidt mystisk indslag i aftennyhederne på TV2 Nord.

Miljøstyrelsen havde forlods tilkaldt politiet for at kunne komme til at tage prøver i et vandløb gennem markerne hos en landmand i V. Hjermitslev vest for Brønderslev. Landmanden havde meddelt, at han ville blokere for, at Miljøstyrelsens folk kunne tage prøverne. Ikke fordi han var imod, at de tog de ønskede prøver, men han gjorde det betinget af, at Miljøstyrelsen også ville tage en række andre prøver, som han hævdede kræves efter EU’s vandrammedirektiv, herunder prøver for kemi og miljøfremmede stoffer. Prøver som Miljøstyrelsen ikke tager i vandløb.

Nej til landbruget som syndebuk

Hans begrundelse var, at han var bange for, at landbruget ville blive gjort til eneste syndebuk for kemisk påvirkning af vandløb, hvis der kun måles for kvælstof og fosfor og ikke, hvor kemiske stoffer kan komme fra.

Det hele forløb dog ifølge tv-indslaget fredeligt og roligt med en håndfuld naboer som tilskuere. Miljøstyrelsens folk fik deres prøver under protest fra landmanden uden at tage prøver af kemiske forureninger. De ville ikke interviewes, men Miljøstyrelsen sendte et skriftligt svar til TV2 Nord om, hvorfor styrelsen “ikke måler for kemiske påvirkninger ved alle undersøgelser. Det skyldes bl.a., at et vandløbs tilstand kan vurderes, efter hvilken tilstand fisk, bunddyr og vegetation har. Det er internationalt anerkendte indikatorer for miljøtilstanden i vandløb og anvendes også i andre EU-lande.”

Således mystificeret satte jeg mig for at undersøge sagen.

Danmark helt uden kendskab til omfanget

Et sted at begynde var Det Europæiske Miljøagenturs rapport European Waters – Assesment of Status and Pressures 2018. Her fremgår det af en sammenlignende figur på side 42 om den kemiske status af overfladevand, at Danmark (det må være Miljøstyrelsen) praktisk talt ikke har kendskab til den kemiske status for overfladevandmiljøet.

Ifølge grafikken har to procent af danske vandløb god status, og andre to procent har dårlig status. Status for resten af overfladevandmiljøet er ifølge rapporten ukendt for Miljøstyrelsen. De nærmeste EU-lande som Sverige, Finland og Tyskland har fuld klarhed over overfladevandets kvalitet – godt eller dårligt. Kun Estland og Letland blandt de da 28 EU-lande har næsten lige så ringe viden om kvaliteten af deres overfladevand som Danmark. Så det passer altså ikke, at Danmark gør som andre EU-lande, hvad angår måling af overfladevandets kvalitet.

Dårlig undskyldning

I bilag 12 til regeringens forhandlingsudspil for et par uger siden til den grønne omlægning af dansk landbrug medgiver Miljøstyrelsen da også, at vandmiljøtilstanden for så vidt angår miljøfarlige stoffer “er ukendt for hovedparten af vandområderne. Vandområdernes ukendte tilstand skyldes, at der mangler overvågning i form af målinger, og at der ikke foreligger grænseværdier at sammenholde overvågningsresultater med,” hedder det i bilaget.

Det sidste turde være en meget dårlig undskyldning for at sige det mildt, al den stund man måler den kemiske påvirkning af overfladevandet i alle andre EU-lande bortset fra Danmark samt Estland og Letland. Så hvorfor måler Miljøstyrelsen ikke for kemi og miljøfremmede stoffer i vandløb?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i dagbladet Nordjyske. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Du kan læse mere om det pågældende tv-indslag fra TV2 Nord i linket herunder).

Se tv-indslaget: Bæredygtigt Landbrug protesterer mod Miljøstyrelsens målinger

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.