Det kan ikke betale sig for de kommunale forsyningsselskaber at rense deres spildevand bedre end kravværdierne.
Omkostningerne ved at rense spildevandet mere er langt større end den besparelse, man kan opnå ved at skulle betale mindre afgifter. Det bør ændres, mener direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup.
”Afgifterne er for lave. Strukturen i afgiftssystemet må laves om, så der er en reel motivation til at rense bedre. Det er jo muligt at rense langt bedre, end man gør i dag”, siger Hans Aarestrup.
Som reglerne er nu, betaler renseanlæggene 31,65 kr. pr. kg kvælstof, der er tilbage i det rensede vand og 174,07 kr. pr. kg fosfor. Dette skulle motivere renseanlæggene til at reducere udledningen, men det er langt mindre end det, det koster at rense for stofferne.
Det er billigere at forurene
Der foreligger ikke nyere beregninger på området, men en rapport lavet af Miljøstyrelsen i 2007 viser, at det i 2021-kroner ville koste ca. 28 kr. pr. kilo kvælstof for de store anlæg at optimere driften og 280 kr. pr. kilo fosfor. Udbygning af anlæggene ville koste langt mere pr. kilo næringsstof – over 500 kr. pr. kg. kvælstof og omkring 2.000 kr. pr. kilo fosfor.
”Reglerne på området bør kulegraves, og der bør ses på bedre finansieringsmuligheder. Det bør gøres billigere og mere tillokkende for kommuner og forsyningsselskaber at investere i bedre teknologi og nye anlæg”, siger Hans Aarestrup.
Han erkender, at tallene naturligvis kan have ændret sig siden 2007, men at renseanlæggene næppe har en gevinst ved at rense mere, end de gør. Så havde man set et fald i udledningerne af næringsstoffer fra renseanlæg. Det viser statistikken, at der ikke er sket.
Statens indtægter på spildevandsafgifter er på ca. 300 mio. kr. årligt gennem afgifter på fosfor, kvælstof og BI5. De nye reduktionskrav i vandplanerne for udledningen af kvælstof er 10.400 tons. Hvis landbruget havde samme regler som renseanlæggene, kunne man ignorere kravene og betale sig fra det. Overtræder renseanlæg kravene, er der ingen muligheder for sanktioner i form af bøder eller lignende. Prisen for landbruget ville være 330 mio. kr. for de 10.400 tons.
Den nemme løsning
Hans Aarestrup mener, at hvis landbruget havde samme mulighed som renseanlæggene, så ville man måske også vælge en løsning, hvor man ikke reducerede, men blot betalte regningen. Han mener, at konsekvensen af strukturen i reglerne har medført, at der ikke er sket det store på spildevandsområdet de seneste 20 år. Derfor bør der ske ændringer nu, så renseanlæggene har en motivation til at gøre det bedre.
Hans Aarestrup peger også på problemerne med, at renseanlæggene har haft en nødventil med spildevandsoverløb, hvor renseanlæggene ikke betaler afgifter. Da man ikke har en præcis mængde spildevand og målinger af indholdet, har man fra politisk side friholdt dem fra afgifter af overløbsvand.
”Det er jo klart, at hvis renseanlæggene helt kan slippe for at betale afgifter og holde budgetterne ved at lukke spildevand ud i naturen, så vil mange føle sig fristede til det”, siger Hans Aarestrup.
Han peger på, at man derfor ikke har et reelt billede af, hvor meget kvælstof og fosfor, der bliver udledt fra renseanlæggene.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
