Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken
Flere forretninger begynder nu at klimamærke deres fødevarer. Umiddelbart lyder det jo fornuftigt – at vi som enkeltforbruger kan tilgodese klimaet igennem vores valg af fødevarer. Og det er enkelt – du skal spise agurk, forsage kødet og helt glemme oksemørbrad.
Men er vores fødevarevalg helt så enkelt? Vi kan jo ikke leve af agurk alene.
Og her er det, at mærkningen går helt agurk. Mærkningen bygger på en klima-fødevaredatabase, som den grønne tænketank Concito har udarbejdet med støtte fra Salling-fondene. Kort om denne database kan siges: Ideen er god – udførelsen elendig.
Der er flere problemer.
- Man har ikke en præcis oversigt over landbrugets udledninger og oplagring af CO2 og lattergas, og slet ikke så man kan dele belastning ud på enkeltfødevarer.
- Klimaaftrykket på dansk oksekød er mindre end oksekød fra flere andre steder. Det fremgår ikke. Det vises heller ikke, når landbruget forbedrer sig.
- Fødevarernes klimaaftryk opgøres pr. kg – og ikke i energienheder. Det er jo næringsstofferne, der er afgørende for fødevarernes værdi for forbrugeren. Hvis det kun var vægten, der betød noget, skulle vi jo alle sammen bare drikke vand og spise agurk.
- Prisen på varen er medvirkende i udregningen, så oksemørbraden bliver mere klimasvinsk end det hakkede oksekød.
Fødevarernes klimaaftryk må sammenlignes pr. næringsstofenhed og ikke pr. vægtenhed – ellers kommer man – som det også fremgår af Concitos oversigt – til at vise, at vandholdige produkter er de mest klimavenlige. Oksekødet bliver dermed taber og agurken vinder, for at sige det enkelt.
Blot et grotesk eksempel: Bouillonterninger er i Concitos opgørelse 14 gange så klimabelastende som færdig bouillon – så det betaler sig at tilsætte vand – både for klimaregnskabets skyld og for at få noget ud af terningen.
Opgørelserne er simpelthen for usikre til at bruge på enkeltvareniveau. Men vi ved, at dansk landbrugs fødevareproduktion er en af de mest klimavenlige i verden.
Derfor må konklusionen være: Spis dansk mad med glæde.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse medier).
