Om natur-nationalpark-diktater

Der mangler lokal inddragelse og indflydelse, skriver landmand og BL-medlem Ulf Nielsen om aktuelle planer

Ulf Nielsen

Af Ulf Nielsen, Kollerup Strandvej 19, 9690 Fjerritslev

Områderne for de nye natur-national-parker blev offentliggjort torsdag den 22. april 2021. En af de parker er Tranum Klit i Jammerbugt Kommune. Det skete ca. en uge, før Jammerbugt Kommunes dialogmøde onsdag den 28. april finder sted. Her skal vi lokale orienteres for første gang om vores eventuelle ønsker til en natur-nationalpark i vores område. Orientering og debat er sat til at vare en time.

Hidtil har jeg ikke observeret andre oplysninger om en lokal naturnationalpark end en artikel i Fjerritslev Ugeavis den 23. oktober 2020, hvor Jammerbugt Kommune førte dialog med folketingsmedlem Susanne Zimmer, De Frie Grønne, som ønsker dansk produktionslandbrug kraftigt reduceret. Hun forudså dengang en førstebehandling om forslaget før jul.

Kommunal lukkethed

Allerede den 5. oktober 2020 har Jammerbugt Kommune dog skrevet til miljøminister, Lea Wermelin, og anbefalet en placering af en natur-nationalpark i Jammerbugt Kommune med Tranum Klit som første kerneområde med et areal på ca. 3.000 ha, med mulighed for udvidelse mod vest. Ved yderligere inddragelse af Vejlerne ca. 6.000 ha, for til sidst at nå op på ca. 24.500 ha, hvoraf 90 % er stats- eller fondsejet. Disse arealer bliver udelukket fra landbrugsdrift, jagt og skovbrug. Kommunens henvendelse til miljøministeren slutter med at understrege, at der er meget stor aktiv kommunal og folkelig opbakning til en sådan udpegning.

Da jeg ikke mindes, at der har været offentlige debatmøder eller borgerinddragelse, spurgte jeg den ansatte i kommunen, der havde skrevet til miljøministeren, om hvem kommunen havde haft møde med om natur-nationalparkerne. Svaret var, at der havde været indbudt to interesseorganisationer til drøftelse og orientering. Jeg går ud fra, det er Danmarks Naturfredningsforening og LandboNord.

En række spørgsmål melder sig

Er denne lukkede proces om at få etableret en natur-nationalpark i Jammerbugt Kommune en demokratisk proces?

Har politikerne forstået, hvad natur-nationalparker med rewilding er?

Har man undersøgt fordele og ulemper for befolkningen, herunder færdsel blandt dyrene i de store indhegninger med langt over 50 km hegn?

Mener man seriøst, at én time til orientering og debat onsdag den 28. april 2021, ca. en uge efter regeringen har udpeget Jammerbugt Kommune til at huse en natur-nationalpark, er en demokratisk proces? Eller er det formålsløst, når beslutning om placering alligevel er truffet centralt fra?

Placeringen er på Naturstyrelsens arealer. De etablerer og driver parkerne fremover. Mon kommunen har noget at skulle have sagt?

Vil helårsgræssende dyr på Naturstyrelsens arealer være beskyttet af samme lovregler som andre landbrugsdyr? Eller skal de passes efter andre regler, hvis staten får gennemført den foreslåede lempeligere pasning-fodring-tilsyn og behandling af dyr i natur-nationalparkerne/rewildingsprojekter?

Lokal modstand

Det er ikke alle steder, natur-nationalparkerne modtages med lige stor begejstring.

Af Læsø Kommunes høringssvar fremgår, at der efter mange fredninger før i tiden eksisterer en mistillid til nationale naturmyndigheder. Man ønsker som alternativ en kommunalt ledet natur-nationalpark på Læsø.

Omkring Mosgaards Vildskov i Aarhus vurderer Teknik og Miljøudvalget, at natur-nationalparker er uforenelige med trængsel i skoven.

Den 11. april 2021 skriver formændene for Danmarks Naturfredningsforening i Gribskov, Helsingør, Egedal, Rudersdal og Hørsholm et brev til DN’s hovedbestyrelse og anfægter det store positive fokus, som DN’s hovedbestyrelse og præsident Maria Reumert Gjerding har omkring natur-nationalparkerne. De lokale formænd deler ikke ”denne romantik”, skriver de og fortsætter: ”For os er vild natur ikke indespærrede dyr bag høje hegn. Det må derimod betegnes som en dyrepark… Vi er kede af, at det at hegne eksisterende natur og indsætte ”spændende” dyr har fået så stor fokus i DN. Foreningen har i mange år kæmpet en heroisk kamp mod hegn i naturen, og med god grund, så hvordan er vi endt her? ”

Gribskov, som disse formænd er tæt på, er en af de først udpegede natur-nationalparker. De må jo have en vis erfaring.

Endnu en skeptisk melding

Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, har siden jul været med i et forarbejde til et helt sjette og endnu ikke offentliggjort forslag til natur-nationalpark i Danmark: Skjern Å Natur-nationalpark.

I det arbejde har han savnet en fornemmelse for reel, lokal indflydelse på indholdet af de nye natur-nationalparker: ”Vi har arbejdet med Skjern Å-projektet siden lige efter jul, og jeg er da lidt skeptisk i forhold til den måde, man skal holde dyr på med helårsgræsning i Skjern Enge. Vi må ikke have jagt, og det er helt udelukket for landbrugsproduktion. Det er jeg meget skeptisk overfor”, siger han til Landbrugsavisen og fortsætter: ”Jeg synes, det er, som der har siddet nogle meget kloge hoveder, som ved alt om, hvordan man laver vild natur, i stedet for at spørge os, der er vant til at lave naturpleje. Jeg håber, den trælse sag fra Mols Bjerge betyder, at der kommer en anden dagsorden for, hvordan man laver de her ting fremadrettet”.

Og han konkluderer: ”Jeg kan fint leve med en natur-nationalpark, men jeg mener, der skal være lokal indflydelse. Det er ikke det, jeg har oplevet i arbejdet med en natur-nationalpark i Skjern Å.”

Det er helt det samme, som jeg oplever her i Jammerbugt Kommune med det nyudpegede natur-nationalpark-område. Der mangler lokal inddragelse og indflydelse. Derfor er det er vigtigt møde på onsdag.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i pressen, du kan eksempelvis se Maskinbladets onlineudgave via linket HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen