”Man kan ikke nå de her 36.600 tons, det kan simpelthen ikke lade sig gøre!”

Offentlig eksperthøring om vandplanerne kan forhåbentlig åbne politikernes øjne, lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs næstformand

vand-land-skov-tina

I Bæredygtigt Landbrug håber man, at en høring på Christiansborg kan kaste lys over problematikkerne i forbindelse med de nye vandplaner. Ikke mindst vil man have åbnet politikernes øjne for, hvad næstformand Peter Kiær betegner som en mangeårig mislykket indsats:

”Man holder jo fast i det gamle fundament, og vi mener, at vi jo burde have en ordentlig høring, så man kan få at vide, om der er noget galt med måden, man regner på, når man kan se, at de seneste 20-30 år har vi haft en lige streg i Novana-rapporten”,  – og hentyder dermed til, at forskellige gødningsnormer ikke har påvirket det stabile niveau for udledning.

”For man kan ikke nå de her 36.600 tons, det kan simpelthen ikke lade sig gøre”, lyder det også fra Peter Kiær om kvælstofmåltallet.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

1 kommentar til “”Man kan ikke nå de her 36.600 tons, det kan simpelthen ikke lade sig gøre!””

  1. Det er nødvendigt med en ny høring om kvælstoffet, den sidste var en fiasko.
    Dels fordi landbrugets eksperter manglede, dels blev den størst ekspert på området stort set ignoreret af Folketingets deltagere (Møhlenberg).
    Man må få opklaret hvorledes man er kommet frem til den formelt på adskillige parametre, som man anvender, og hvorfor der ikke er foretaget en usikkerhedsberegning på denne?
    Formlen som NOVANA anvender for kvælstoftabet:

    N-overskud = (Tilført N) – (N i solgt afgrøde)

    Denne formel var man så glade for, at Ruth Grant m.fl. refererede til den ca. 20 gange i udgave 1. Formlen er et biologisk fejlskud, man overser genbruget!

    At betragte det kvælstof, der findes i strå og rodsystem som kvælstoftab er langt fra den biologi, jeg lærte på KVL og andre steder, kvælstoffet i strå og rodsystem tabes ikke, det frigøres af mikroorganismerne næste vækstsæson når jordtemperaturen er kommer op på ca. 4 grader C.
    At regne dette genbrug som N-tab burde give dumpekarakterer i biologi.

    N-15 lysimeterforsøgene i Askov mellem 1980-1985 belyst så grundigt, at det brude være implementerer i alle biologibøger der beskæftiger sig med emnet.
    Kort sagt viste at tilførsel af 100 kg N til 1 han kornmark medførte et N-indhold i hele
    arealet incl. kerne, strå og rodsystem på ca. 140 kg N.

    Den største del af det bundne N i rodsystemet blev optages af næste års afgrøde, NOVANAs opgørelse viser derimod at det tabes!

    Carl Aage Pedersen skrev en artikel i “Ingeniøren” om dette banebrydende forsøg med en tung N-isotop der ikke er radioaktiv, men kan måles med et massespektometer, også
    flere år efter tilførslen.

    Ved en evt. høring i Folkeringet bør der være forskere fra landbruget med, evt. eksperter i gødskning fra SEGES.
    Et emner der bør medtages er det forhold, at de mest N-belastede vandområder i Danmark ikke synes at plages med meget iltsvind, hvilket de burde i følge mange biologer.
    Et af de mest belastede vandområder er Ringkøbing Fjord, der en overgang fik tilført over 7000 tons N/ha.
    Fjorden burde være hjemsøgt at iltsvindsepisoder med bundvendinger.
    Fjordfiskernes formand fortalte mig, at den sidste af disse hændelser skete engang i 1930-erne, siden er det ikke set, men i fortiden skete det ofte hvilket boreprøver har vist.
    grunden hertil er at der tilføres ret små mængder fosfor hvilket giver et Redfield-forhold, der fremmer en gunstig algeudvikling.
    Det er der i øvrigt en god forklaring på, som en del biologer ikke har kunne finde ud af!
    Også det bekræfter formodningen om, at landbrugets ekspertise også skal medvirke til en evt. høring vedrørende kvælstoffet i landbruget og vandmiljøet.

    .

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen