Landbrugsjorden skal dyrkes optimalt, ikke udtages!

En grøn omstilling af landbruget skal baseres på produktion i forhold til efterspørgsel, faglighed, viden og realisme – lyder fremtidsversionen for dansk fødevareproduktion fra Bæredygtigt Landbrugs formandskab

flemming-fuglede-egon-kjoeller-2

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken, Gustav Garth-Grüner, næstformand for Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø, og Peter Kiær, næstformand for Bæredygtigt Landbrug, Storgården, Haslev

Landbruget skal producere – bl.a. fødevarer, energi og biomasse, og vi skal oplagre CO2 og samle næringsstoffer op. Landbruget skal producere energirigtigt, ressourceoptimeret, klima- og naturoptimeret og skaffe både arbejdspladser og valutaindtægter til vores land. Landbruget skal give plads til natur, miljø, biodiversitet samt veje og byer.

Det er jo ganske enkelt.

Hvis landbruget vel at mærke får lov til at skabe en effektiv produktion baseret på faglig indsigt. Men det er ikke de emner, der præger den øjeblikkelige, politiske debat, hvor det tværtimod er begreber som reduktion og udtagning, der dominerer.

Politisk kan man jo sagtens bestemme, om man vil have et dansk producerende landbrug eller ej – men end ikke den rødeste eller grønneste politiker og ej heller en blå politiker kan bestemme over naturens love eller få naturen til at adlyde et bestemt politisk budskab. Ingen kan redde hverken naturen eller miljøet ved at vedtage mål, som er uopnåelige. Så enkelt er det ude i naturen, hvor landbruget dyrker jorden, og hvor der også er vilde naturområder, skov og hede. Landbruget arbejder med naturen – ikke mod naturen.

59,8 % af Danmark er landbrugsjord. Arealet er klart faldende og har været det gennem de seneste 80 år. Et landbrugsareal omtrent på størrelse med Falster er forsvundet siden 2011. Alligevel er vi stadig det mest opdyrkede land i EU. Det skal vi blive ved med – Danmark er et smørhul for fødevareproduktion. Områder som Slesvig-Holsten og Skåne er mindst lige så opdyrkede som Danmark.

Og der er stadig plads til dansk natur i Danmark.

15 mio. munde mættes

Dansk landbrug producerer fødevarer til mindst 15 mio. mennesker. Landbruget producerer både animalske og vegetabilske fødevarer – alt efter efterspørgslen. Landbruget har altid været og er stadig omstillingsparat. Hvis plantebøffen eller andre planter efterspørges, er det de råvarer, vi producerer. Hvis flæskestegen efterspørges, producerer vi den. De, der vil betale prisen, bestemmer markens afgrøder – føde eller foder. Det er landbrugets spilleregler – ligesom alle andres. Vi producerer til efterspørgslen – og den er bestemt af verdens forbrugere, ikke af rød-grønne danske politikeres løftede pegefingre og madplaner.

Efterspørgslen på kød er stigende på verdensplan – derfor producerer vi kød. Og pr. produceret enhed er vi i top, når det gælder klimavenlig og miljømæssig fødevareproduktion. Den position arbejder vi på at bibeholde og på at producere endnu mere miljø- og klimavenligt i fremtiden. Blandt andet ved at bruge den nyeste forskningsmæssige viden og de nyeste og bedst tilgængelige teknikker.

Vi producerer arbejdspladser på slagterier og mejerier og mange andre steder. Fødevareklyngen bidrager med 95 mia. kr. i netto eksportindtægter. Det gavner Danmark. Det skal vi blive ved med.

Udtagning – nej tak

Nogen ser udtagning af landbrugsjord som fremtiden. Vi ser ressourceoptimeret landbrugsproduktion som fremtiden – på den måde bliver der mest mulig plads til natur og biodiversitet på andre arealer, samtidig med at vi kan mætte de mange munde, skabe valutaindtægter og arbejdspladser.

Fremtidsvisionen er en drift, hvor landbrugsjorden dyrkes optimalt, så de fødevarer, der efterspørges på verdensplan, bliver dyrket produktionsmæssigt, klimamæssigt og miljømæssigt på topverdensniveau.

Det betyder en planteavl, der udnytter tildelte næringsstoffer optimalt, så der ikke tabes unødigt til omgivelserne. Store planter i kontinuerlig vækst, der gødes efter god landmandsskik, optager flere næringsstoffer og lagrer mere kulstof og dermed energi i jorden. Det er virkningsfuldt og lig med både klimaoptimering og miljøoptimering.

Klimaregnskab i virkeligheden og i teorien

En god hvedemark, hvor man høster 8,5 tons kerne, optager netto ca. 16,7 tons CO2 pr. hektar, når halmen udnyttes. En del optages i bladmassen, en del af rødderne.

Og ja: Landbruget er en vigtig og positiv faktor i Danmarks CO2-regnskab. Man skal bare bruge begge sider af kassebogen – lade indtægterne i planteavlens fotosyntese gavne i Danmark – og lade forbruget af disse fødevarer bonne ud, hvor de bliver brugt.

I dag udregnes det sådan, at når danske forbrugere spiser dansk oksekød og drikker dansk mælk dertil, belaster det dansk landbrugs CO2-regnskab. Hvis den danske forbruger derimod spiser argentinsk oksekød og drikker god fransk rødvin til, påvirker det ikke det danske klimaregnskab. Når kineseren spiser dansk grisekød, franskmanden god dansk ost eller amerikaneren dansk oksekød, belaster det dansk klimaregnskab. Når skovens træer gror og opsamler CO2, regnes det som et plus i klimaregnskabet. Når markens afgrøder gror og opsamler tilsvarende eller mere CO2 pr. m2, tælles det ikke med i klimaregnskabet.

Det regnskab skal blive mere virkelighedsnært.

Vandmiljøplaner og realisme

Det samme gælder for vandmiljøplanerne. Vi må regne på, hvad der er realistisk og så se holistisk på problematikken – hvorfor skal dansk landbrug bøde for, hvad andre lande udleder og for, hvad der udledes uregistreret fra punktkilder – bl.a. rensningsanlæg? Hvorfor ses der ensidigt i Danmark på kvælstof – mens svenskerne fokuserer på fosfor – og internationale forskere advarer imod danskernes kvælstof-snæversyn?

Et måltal, der i øjeblikket florerer i de politiske forhandlinger om vandmiljøplanerne og dermed fremtidens danske miljølovgivning, er, at den danske kvælstofudledning skal ned på 36.600 tons fra de omkring 55.000 tons, de har ligget stabilt på de seneste 10 år, hvad enten vores planter er blevet udsultet på grund af gødningsrestriktioner, eller vi har fået gødning takket være landbrugspakken.

Det gødningsudsultede danske korn var uønsket på verdensplan pga. for lidt proteinindhold og dermed for ringe kvalitet. Den situation er vi tæt på at være tilbage på – uagtet at det ikke er gødningsforbruget på markniveau, der kan måles i vandmiljøet.

Omlægning af landbruget til økologi vil blot sænke udledningen med maksimalt 4-5.000 tons og vil ikke kunne opfylde målet. Det vil også mindst halvere husdyrproduktionen.

Eneste løsning, hvis man vil ned på et måltal på 36.600 tons, synes at være at udtage halvdelen af landbrugsjorden og dermed også mere end halvere husdyrproduktionen og de deraf afhængige arbejdspladser.

Det vil ikke kunne måles i miljøet før om måske 30 år, og ingen ved, hvad det vil koste. Ingen har nemlig regnet på det – det er simpelthen ikke et grundlag for politikerne at træffe en så vidtgående beslutning på.

Mad til danskerne og mange flere

Det er på tide, vi får vendt spørgsmålene: Hvor er danskernes tålegrænse for direkte adgang til sikre kvalitets-fødevarer? Hvor er danskernes grænser for valutaindtjeningsnedgang?

Danskerne kan da ikke være interesseret i at skulle importere fødevarer produceret under ringere vilkår end de danske både klimamæssigt og miljømæssigt.

Vores vision er baseret på praktisk landbrugsviden, forskning og forståelse for naturen: Vi skal minimere vores udledninger, samle CO2 op i velgødede planter, stille realistiske mål – og satse på et grønt, produktivt, eksporterende, dansk fremtidslandbrug. Der ligger fremtiden.

(Indlægget har også været bragt som kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten, du kan læse avisens onlineversion via linket HER).

Scroll to Top