Kvælstofskurken – en sejlivet fætter

Konstruerede miljøproblemer fastholdes for beskæftigelsens skyld – skriver BL-medlem Jørn Rasmussen om den overdrevne fokus på kvælstof

Jørn Rasmussen

Af Jørn Rasmussen, Pileallé 5, 4760 Vordingborg

En del spalteplads bruges i avisen Sjællandske den 30. marts på ”Landmænd når ikke miljømål”. Det er primært reducering af udledt kvælstof fra dyrkningsfladen, der igen har fokus.

Det der kvælstofspøgelse er en sejlivet fætter. Jeg vil endnu engang prøve at kaste lidt lys over nogle misforståelser.

Grundet mange års udledning af dårligt renset spildevand til strømfyldt farvand blev der i 1981 observeret foruroligende mængder døde fisk og iltsvind. En deraf afledt politisk nedsat NPO-redegørelse mundede ud i, at det primært var kvælstof, der var skurken til forureningen.

Håbløst idioti

Det var i den forbindelse, at Danmark som det eneste land i EU pålagde sig selv at holde regnskab med den totale mængde kvælstof, der blev udledt fra landarealet til de indre danske farvande. Men det er en målbar koncentration af næringsstoffer i et givent vandområde, der er interessant, og som man kan handle på.

At forsøge at holde regnskab med totale mængder kvælstof i et udefinerbart rumfang, som et strømfyldt farvand jo er, er helt håbløst – eller nærmere den rene idioti.

DN må have gnedet sig i hænderne…

Totalbalance-modellen fik i øvrigt en sønderlemmende kritik af et internationalt ekspertpanel i 1989. De større dagblade omtalte fadæsen. Men det havde ikke DR´s interesse, så kritikken døde hurtigt ud i offentligheden. Men det passede de politikere, der havde sat det hele i gang – godt hjulpet af Danmarks Naturfredningsforening – ganske udmærket.

Tåbelighederne fortsætter nu på fjerde årti, og en ny vandområdeplan for 2021-2027 skal færdigbehandles i indeværende år, som vel at mærke stadigvæk hviler på den tåbelige balancemodel!

For en god menneskealder siden var møgspredning noget, man roligt overlod til bondemanden. Ved seneste revision af gødningsloven, der også hviler på balancemodellen, skulle 239 sider gennemlæses. Flere politikere var ved at opgive ævred.

Tvivl og nye indfaldsvinkler har trange kår

(Nitrats) kvælstofs rolle i naturens kredsløb set med nye øjne vil være velkommen på begge fløje i Folketinget, er jeg ret sikker på.

Med mine efterhånden mange møder i følgegrupper under Miljøstyrelsen og Miljøministeriet i de seneste år kan man godt få det indtryk, at konstruerede miljøproblemer fastholdes blot for beskæftigelsens skyld.

Nye indfaldsvinkler eller tvivlens nådegave omkring kvælstofs betydning har trange kår i disse forums.

Men et forkølet læserbrev sætter ikke meget lys over problemet. En hel anden journalistisk behandling er påkrævet. Derfor står jeg gerne til rådighed for Sjællandskes journalist Tomas Revsbech eller andre, skulle det have interesse.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i avisen Sjællandske. Du kan ligeledes læse det på bloggen HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen