Kvælstofkrav får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Lars Bertram

Sønderjysk landmands-ildsjæl føler, at Landbrugspakken er ved at blive udhulet – og han finder det vigtigere end nogensinde at bakke op om foreninger som Bæredygtigt Landbrug

bertram-1

Ligesom så mange andre landmænd har Lars Staugaard Bertram bl.a. gødning og efterafgrøder i tankerne, når det gælder kampen for danske bønders rammevilkår:

”I år ét og år to efter Landbrugspakken føltes det, som om vi langt om længe på ny kunne give afgrøderne på marken den næring, de har brug for. Men så kom efterafgrøderne og alle de andre tiltag, der jo nærmest med tilbagevirkende kraft har udhulet Landbrugspakken. Især efterafgrøderne er jeg godt nok træt af. Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg hører om nye krav om at komme ned på helt urealistiske og helt uopnåelige 36.600 tons kvælstof om året. Man ved, at tiltag på dyrkningsfladen ikke påvirker miljøet omkring os – hvorfor bliver man så ved med at give medicin, der ikke virker? Det er helt åbenlyst, at det lige nu er vigtigere end nogensinde at bakke op om foreninger som Bæredygtigt Landbrug, der jo i sin tid var med til at få Landbrugspakken igennem, og som nu kæmper en hård kamp for at beholde dén gødning”, lyder det fra den sønderjyske landmand.

Bæredygtigt Landbrugs kommunikationschef er på besøg i det sønderjyske på en formiddag, hvor så-arbejdet på de lokale marker er sat i bero som følge af regnvejret. Og der er store arealer at så her lidt udenfor Sønderborg: 52-årige Lars Bertram og hans 25-årige søn Hans Peter driver tilsammen ikke færre end 1.600 hektar korn, raps, hestebønner og ærter. Virksomheden indbefatter ligeledes 2.000 årssøer med produktion af årligt 75.000 slagtesvin. Der er købt til og udvidet gennem de seneste år, og omkring 25 mand er i dag direkte beskæftiget på matriklerne hos den unge Bertram på gården Bjergmose i Felsted samt hos den lidt ældre Bertram på gården Vesterskov ved Snogbæk.

Lars Bertram er født i Sønderborg og overtog Vesterskov i Snogbæk allerede som 20-årig, da hans morfar, Hans P. Staugaard, døde. Gården er opført med den nuværende flotte hovedbygning i 1872 og har været i slægtens eje siden 1901. Lars Bertram er gift med den jævnaldrende Mette, som arbejder to dage om ugen i den lokale brugs. Parret har tre børn: 19-årige Victoria, 23-årige Elisabeth (med den dertilhørende baby Therese) samt altså 25-årige Hans Peter, som takket være et glidende generationsskifte for længst har overtaget ansvaret for hele markdriften, sit eget sohold samt størstedelen af slagtesvineholdet.

”Det er meningen, at han skal herned og bo i løbet af nogle år. Men det tager vi stille og roligt, som det kommer. Det er nok også for tidligt for sådan en midaldrende fyr som mig at trække sig helt tilbage – men omvendt så har Hans Peter både energien og lysten til det her, og så vil jeg jo heller ikke stå i vejen for noget”, som Lars Bertram formulerer det.

Indehaveren af Vesterskov er meget bevidst om og sætter stor pris på egnens historie og kulturværdi. Det kom bl.a. til udtryk, da Lars Bertram købte den gamle herregård Gammelgaard på Als og brugte hele 8.000 arbejdstimer på at restaurere den, selv om det mildest talt ikke var den mest økonomisk optimale løsning. Takket være dét ihærdige arbejde har Gammelgaard bevaret sit oprindelige, udvendige look med syvtakkede stjerner på gavlen og monogrammer fra baronen, som byggede gården – mens der indvendigt er tale om en hypermoderne opbevaringshal med plads til 3.000 tons korn.

Tilbage til dansk landbrugs rammevilkår. Lars Bertram kan tale længe om ikke bare behovet for gødning og næring men også om, hvordan Danmark rent faktisk er et foregangsland på landbrugsområdet. Om, hvordan lækage-problematikken viser, hvor katastrofalt det vil være for det globale klima at flytte landbrugsproduktion ud af et frugtbart landbrugsland som Danmark.

Han meldte sig i sin tid ud af Landbrug & Fødevarer og ind i Bæredygtigt Landbrug, fordi sidstnævnte – i modsætning til førstnævnte – ikke nølede i opgøret om bedre rammebetingelser. I dag støtter han både Bæredygtigt Landbrug, Agerskovgruppen, Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse – og minsandten igen Landbrug & Fødevarer, som han synes er blevet skarpere som følge af presset fra bl.a. BL.

”Jeg bakker kort fortalt op om alle, der vil dansk landbrug det godt, og min støtte til Bæredygtigt Landbrug er i dén forbindelse helt usvækket, selv om jeg har et ben i mange lejre”, lyder det.

Et ben har han også i en partipolitisk lejr, nemlig partiet Nye Borgerlige, som Lars Bertram er både medlem af og aktiv i. Ifølge ham er Nye Borgerlige ubetinget Danmarks mest landbrugsvenlige parti.

”De har stået fast hele vejen igennem, det må man altså give dem. Hvorimod sådan en som Venstres Jakob Ellemann-Jensen jo var knap så landbrugsvenlig som minister sammenlignet med, hvordan han lyder i dag i opposition”, mener Lars Bertram.

Selv om den sønderjyske landmands-ildsjæl bakker 100 % op om sit parti – der bl.a. går ind for at melde Danmark ud af EU – er han dog ikke bleg for at nuancere sine egne holdninger til det europæiske samarbejde:

”Jeg er bestemt kritisk overfor EU. Men der er med garanti både fordele og ulemper for landbruget, hvis vi forlader fællesskabet. Vi har jo set adskillige gange, at EU-systemet ligefrem beskytter os landmænd mod landbrugsfjendtlig dansk lovgivning. Og dén beskyttelse ville jeg godt nok meget nødigt være foruden”, forklarer Lars Bertram.

Selv har han ingen planer om at blive politisk kandidat eller tillidsrepræsentant i øvrigt for hverken sit parti eller for den sags skyld bestyrelsesmedlem i foreninger som Bæredygtigt Landbrug. Lars Bertram er nemlig typen, som synes, at når ting er sagt én gang, er de sagt – og så har han ikke tålmodighed til at gentage det igen og igen, som man er nødt til i foreningsregi. Men han anerkender, støtter op om og er taknemmelig over, at andre gider tage den utrættelige kamp for ham og hans kolleger i landbruget.

Det gælder ikke mindst kampen imod det, som Lars Bertram kalder DJØF’ernes tyranni:

”Alle vi danskere skal jo tilsyneladende kontrollere hinanden på kryds og tværs – hvilket ikke skaber nogen som helst værdi for nogen af os. Her er mange brancher udsat. Men landbruget er godt nok særligt hårdt ramt”, mener han.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen