Borgerlige angriber naturfredningsforening: Et fundamentalistisk naturparti!

Danmarks Naturfredningsforening bliver af borgerlige politikere og stemmer beskyldt for efterhånden at opføre sig mere som et parti end en organisation...

maria-reumert-gjerding

Kritikken af Danmarks Naturfredningsforening tager til – og det skyldes nu ikke kun foreningens åbenlyse landbrugs-fjendtlighed.

”Det er vigtigt med en tværpolitisk organisation som DN. Men de agerer mere og mere som venstrefløjens forlængede arm”, siger den konservative Frederiksberg-politiker Nikolaj Bøgh til Berlingske.

Den borgerlige debattør og tidligere Venstre-minister Søren Pind taler desuden om en ”ren kommunistisk dækorganisation”, Venstre-politikeren Kristian Pihl Lorentzen taler om ”et fundamentalistisk naturparti”, og nu kommer altså også kritikken fra Nikolaj Bøgh – som bl.a. tager udgangspunkt i DN’s kampagne mod byggeri på Amager Fælled.

”Jeg har ikke noget personligt imod Maria, men der ligger et signal i, at man tager en politiker fra den alleryderste venstrefløj og gør til leder. Det sender ikke et signal om at ville det brede og tværpolitiske”, lyder det fra Nikolaj Bøgh – med henvisning til DN-præsident Maria Reumert Gjerdings fortid som Enhedslisten-politiker.

Du kan, hvis du abonnerer på avisen, læse mere i Berlingskes artikel HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

1 kommentar til “Borgerlige angriber naturfredningsforening: Et fundamentalistisk naturparti!”

  1. Bent H. Knudsen

    Det er helt korrekt , som beskrives ovenstående , Enhedslisten overtog Danmarks Naturfredningsforening , da Marie Reumert Gerding overtog formandsposten . Det blev også bekræftet af , at den nye formand MRG. umiddelbart efter sin tiltrædelse ansatte Enhedslisten presseschef til samme stilling i Danmarks naturfredningsforening .
    Danmarks naturfredningsforening er inhabil i sin rolle i Danmarks Miljø-politik . Deres udmeldinger kan kun betragtes som parts-inlæg , og de bør derfor fratages deres særlige øvrige politiske rettigheder !

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.