Niels Peder Storbjerg har gode forbindelser i USA, hvor hans fætter har arbejdet som bager. Og det er bl.a. via input fra dette store udland, at bonden fra Videbæk-egnen har lært en hel del om de begrænsninger, vi danskere lægger på os selv og ikke mindst vores egen fødevareproduktion:
”Amerikanerne fatter simpelthen ikke de indskrænkninger og reduktioner, der hele tiden lægges ned over dansk landbrug. Danmark er jo – som de rigtigt siger – verdens bedste sted at producere fødevarer, ikke mindst på grund af vores klima. Hvorfor er I ikke klogere i Danmark med alle de ressourcer, I har, spørger de mig ofte. Og det siger da også en hel del om danske landmænds miljøhensyn, at min fætter kunne kalde konventionelt korn fra Danmark for økologi derovre, fordi de slet ikke kan registrere pesticider i dansk brødkorn”, fortæller Niels Peder Storbjerg.
Ejeren af det lille vestjyske familielandbrug udgør en loyal støtte til Bæredygtigt Landbrug. Men sådan har det ikke altid været.
Tidligere bakkede han op om Landbrug & Fødevarer – indtil den dag, hvor han nærmest over natten fik opfattelsen af, at en sammenspist klike af landboforeninger, andelsfolk og den herskende politiske klasse var med til at gøre hverdagen værre for landbrugerne, ikke bedre. Det var bl.a. andelstanken, som der – ifølge Niels Peder Storbjerg – var blevet spillet hasard med gennem årene.
”Jeg har jo sådan set aldrig haft noget imod andelstanken og har endda siddet i Danish Crowns repræsentantskab. Men jeg kunne simpelthen ikke forlige mig med, at min nabo fik 6.000 kr. mere i afregning for 220 stykker slagtesvin end mig, og min utilfredshed førte til, at jeg forlod hele systemet – ikke bare repræsentantskabet men også som svineleverandør. Alene det første år tjente jeg i øvrigt over en krone per kilo ved at flytte grise. I dag har vi en lille lokal erfagruppe, der egentlig kører efter de gamle andelsprincipper, og det har jeg det rigtig godt med”, fortæller han – og tilføjer:
”Det var først og fremmest ildsjæle som Knud Jeppesen og Vagn Lundsteen, som gjorde mig interesseret i Bæredygtigt Landbrug. Vagn var med i erfagruppen herude på marken. Og jeg blev godt nok grebet af stemningen, lige så snart jeg havde været til et BL-møde. De to gange, jeg har været med til generalforsamlingen, har jeg tænkt for mig selv på vejen hjem: Her har vi jo den forening, der kæmper for, at vi skal have lov til at være her!”
Niels Peder Storbjerg følte sig simpelthen ikke værdsat i det gamle system, forklarer han:
”Og så kan jeg også godt lide det med, at Bæredygtigt Landbrug forlanger at blive målt – i stedet for at landmændene skal ligge under for skrivebords-modeller. Det med input og output hænger jo sammen. Når jeg fortæller folk udenfor landbruget, at vi nærmest reguleres på en måde, der svarer til, at en bil fortsat skal kunne køre de samme kilometer, selv om man tager halvdelen af dens brændstof, siger de, at det jo ikke kan lade sig gøre. Og nej, det er i hvert fald noget af en udfordring”, siger han.
Bedriften Birkmosehus på adressen Bredgade 103 blot nogle få stenkast fra Videbæk producerer i dag 4.000 slagtesvin om året og består desuden af 86 hektar byg, hvede og raps – ligesom Niels Peder Storbjerg derudover forpagter et halvt hundrede hektar og driver lidt maskinstation. Gården udgør bestemt ingen stor bedrift i dagens landbrugs-Danmark – men familien Storbjerg har netop satset på den lille, grundige virksomhed fremfor at stifte unødig gæld med store investeringer. For ganske vist har den lokale landmand eksempelvis renoveret de gamle stalde og bygget rundbuehal – men det er helt bevidst at være selvforsynende med korn og ikke mindst at undgå fastlønnede medarbejdere.
”Så vil jeg hellere hente nogle løsarbejdere ind, når der er brug for det. De par hundrede kroner i timen giver mig en anden sikkerhed. Vi kan stort set selv gøre det hele her – og vel at mærke med ret stabile høstudbytter”, fortæller Niels Peder Storbjerg.
”Og nej, jeg har måske ikke tjent millioner og atter millioner. Men jeg har dog ikke oplevet røde tal i ét eneste af de snart 31 år, vi har haft bedriften her. Og jeg skylder ikke banken én krone. Det er vel ikke så tosset gået af en mand, som kun havde prøvet at passe køer, da han overtog denne svinebedrift”, tilføjer han med et smil.
Niels Peder Storbjerg gik ned med flaget for omkring tre år siden og måtte have professionel behandling til at komme oven vande igen. Nedturen skyldtes flere ting:
”Når jeg ikke får min søvn, fungerer hovedet og kroppen ikke som ønsket. Det duer jo ikke for en mand, som gerne vil have fart på. Jeg gik også og tog det meget nært, når kolleger og venner i branchen havde det svært, både økonomisk og på grund af erhvervets rammevilkår. Jeg fik dygtig hjælp. Jeg har gennem nedturen lært, at mange andre også har været nede og ligge. Og at det er fornuftigt at få tænkt hele sin tilværelse som landmand igennem. Især er det godt at lægge sin telefon en time eller mere hver dag og gå eller cykle en tur – det giver ny energi. I dag har jeg det meget bedre og er mere bevidst om betydningen af, at vi passer på os selv og hinanden”, lyder det.
Engagementet i Bæredygtigt Landbrug har således også været med til at stive selvtilliden af – på hele branchens vegne – og så kobler Niels Peder Storbjerg altså af, når det er nødvendigt. Såsom med lange ture på mountainbiken og (i hvert fald inden coronaen forhindrede det) med udflugter målrettet familiens store motorsports-passion, eksempelvis Formel 1-løbene.
Foråret er over os, og sommeren nærmer sig. Det betyder, at der inden længe er en flere meter bred blomsterstribe langs grøftekanterne ved Bredgade.
Værsgo’ – tag en buket, vil det lyde på det skilt, Niels Peder Storbjerg snart planter i vejkanten.
”Det handler altså ikke bare om biodiversitet – men også om at vise et venligt ansigt i forhold til det omgivende samfund”, forklarer den lokale svinebonde.
Hustruen Anette er ansat som revisorassistent i Vestjysk Landboforening. Parret har børnene Maria, 30 år, og Kristian, 28 år, samt barnebarnet Vilde på to år. Niels Peders far, Alf, skal også nævnes:
”Min far er godt nok 86 år. Men det er fortsat ham, der pløjer jorden, eller i hvert fald 80 % af den”, fortæller Niels Peder Storbjerg.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)
