Al menneskelig aktivitet sætter spor

Ensidig fokus på pesticider i grundvandet er ikke vejen frem, lyder det efter offentliggjort studie om vandets indhold af kemiske og naturlige stoffer

Vand glas

”Studiets mange fund er et eksempel på, at et ensidigt fokus udelukkende på pesticider i grundvandet ikke er vejen frem. Al menneskelig aktivitet sætter spor. Vi imødekommer en mere holistisk tilgang i den fremtidige grundvandsdebat og ser frem til Miljøstyrelsens grundvandskortlægning”.

Sådan lyder det fra Tanja Andersen, direktør for Dansk Planteværn – der er paraplyorganisation for danske pesticidimportører og -producenter – efter et nyligt offentliggjort studie.

Forskere fra Aarhus Universitet har således for Miljøstyrelsen undersøgt, hvor mange forskellige kemiske og forskellige stoffer, der findes i det danske vand. Og studiet viser, at der ikke – og aldrig – er noget, der hedder 100 % rent vand.

”Det er i alles interesse, at vi har et sundt grundvand, men samtidig er det også værd at have in mente, at selv om stofferne er der, har de ikke nødvendigvis indflydelse på vandets kvalitet i den mængde, de forekommer”, forklarer Tanja Andersen.

Du kan læse mere på Dansk Planteværns hjemmeside HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top