”Vi landmænd skal jo være så slagkraftige som overhovedet muligt!”

Poul Uhrenholt Jensen kom i vælten, da han i et læserbrev bakkede op om Bæredygtigt Landbrug – nu kan han fejre sit 50 års jubilæum som selvstændig landmand

Uhrenholt-4

”Hvis du spørger mig, hvorfor gylletanken ligger dér inde midt imellem alle bygningerne – så er de bygninger altså kommet til, efter at tanken blev opført. Men tanken skal da flyttes på et tidspunkt, selvfølgelig skal den det. Så har vi også dét projekt at se frem til. Og man skal altid have et projekt!”

Ordene kommer ud af Poul Uhrenholt Jensens mund, mens han viser Bæredygtigt Landbrugs kommunikationschef rundt på bedriften lidt udenfor Tarm.

Den 73-årige landmand kom på manges læber, da han ved årsskiftet skrev og sendte et læserbrev til avisen Effektivt Landbrug. Teksten appellerede til, at danske landmænd bakker op om Bæredygtigt Landbrug, der i nu godt og vel ti år har kæmpet for bedre rammevilkår i dansk landbrug. Baggrunden for læserbrevet var flere andre foreningers opståen og den vestjyske landmands behov for i dén forbindelse at understrege støtten til Bæredygtigt Landbrug – der både politisk, juridisk og kommunikationsmæssigt tager de kampe, inden andre tager.

Enhver her til lands har ret til at danne sin egen forening eller loge – og partier er der sandelig også ved at være rigeligt af. Men bak nu først og fremmest op om Bæredygtigt Landbrug. Jeg er bange for, at vi tager kraften ud af det samlede landbrug, hvis folk bliver ved med at stifte nye foreninger med henvisning til, at nu har de altså fået en ny sag at gå op i. Det er nemlig så vigtigt, at Bæredygtigt Landbrug fortsætter sin ukuelige kamp for danske landmænd – der jo ellers risikerer at ødelægge det hele for sig selv, lød det bl.a. i læserbrevet fra Poul Uhrenholt Jensen.

Dét læserbrev har der efterfølgende været rigtig mange – udelukkende positive – reaktioner på. Mange af disse reaktioner nåede Bæredygtigt Landbrugs kontor. Og en del af dem blev desuden adresseret til Poul Uhrenholt Jensen personligt.

”Folk har sagt, at det var da alletiders. Jeg har intet negativt hørt overhovedet”, fortæller han om læserbrevs-responsen, mens han stolt peger på Bæredygtigt Landbrug-banneret i maskinhallen.

”Der er til gengæld flere, som har spurgt mig, om læserbrevet mon var Bæredygtigt Landbrugs initiativ eller mit eget, og her kan jeg svare helt klart: Det var på mit initiativ, at dét skriv blev til – ingen andres. Jeg følte en pligt til at sende et slags Bæredygtigt Landbrug-manifest til landbrugspressen, da der efterhånden var kommet så mange foreninger, at det blev sværere og sværere at tale hele landbrugets sag. Kommer man alt for bredt ud, når man ingenting. Vi er nødt til at stå sammen. Og det er efter min mening hos Bæredygtigt Landbrug, vi landmænd får mest ud af at stå sammen – derfor følte jeg mig nødt til ligesom at indgyde noget engagement og kampgejst hos mine landmandskolleger. Vi landmænd skal jo være så slagkraftige som overhovedet muligt”, lyder det fra Poul Uhrenholt Jensen.

I år har han 50 års jubilæum som selvstændig landmand.

”Vel at mærke uden nogensinde at gå på røven”, som han formulerer det med et stort grin.

Og ja, Poul Uhrenholt Jensen er stolt af sit arbejdsliv, der i dag indbefatter to bedrifter styret af sønnerne Thomas og Anders – med tilsammen omkring 30 ansatte, 3300 søer hos Thomas og i alt 122.000 smågrise årligt hos Anders samt i omegnen af 600 hektar planteavl.

”Ja, det er mest græsfrø og vårhvede. Vi har vel en halv snes afgrøder”, siger Poul Uhrenholt Jensen – og henter markplanen frem.

”Ja, og sådan noget som hestebønner og majs”, indskyder hustruen Birgit.

”Nå ja, også hestebønner og majs. Birgit husker bedre end mig, kan du høre. Hun er helt uundværlig. Hende har jeg også snart 50 års jubilæum med”, smiler Poul Uhrenholt Jensen.

Han kalder det selv et fantastisk job at være landmand – men i modsætning til så mange andre nævner han ikke ordet frihed i den forbindelse:

”I aftes stoppede min arbejdsdag klokken 23, og den begyndte igen i morges klokken 4.30. Det er der da ikke megen frihed over, er der? Men nu varer alle arbejdsdage jo heldigvis ikke til klokken 23, og det er altså stadig – synes jeg – et dejligt job”, siger han.

”Selvfølgelig er der – ligesom på andre arbejdspladser – perioder, hvor det er knap så sjovt. Men generelt tror jeg faktisk, at jeg er en lidt heldig mand”, tilføjer Poul Uhrenholt Jensen – og ser pludselig helt spekulativ ud.

Med bemærkningen om at være heldig hentyder han til, at han i en lidt sen alder har fået lov til at fortsætte med det, han brænder for – selv om han formelt har overdraget gården på Østre Kyvlingvej til sønnen Anders.

”Birgit og jeg har for eksempel fået lov til at blive boende her i stuehuset og hjælpe til, hvor vi kan. Anders bor ikke langt væk og vil ikke flytte herned. Han gider nok ikke passe vådfodringsanlægget”, funderer Poul Uhrenholt Jensen.

Du kan læse det omtalte læserbrev fra Poul Uhrenholt Jensen via linket HER. 

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen