Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring
Forhandlingerne om vandplanerne er udskudt – til efter en landbrugspolitisk aftale, der uløseligt hænger sammen med vandplanerne 2021-27 samt påtænkte klimainitiativer.
Målet
I Danmark – alene – betyder tale om vandmiljø næsten udelukkende fokus på kvælstof. Aarhus Universitet har meldt ud, at N-udledningen skal reduceres til 36.600 tons. Når udledningen i dag er omkring 55.000 tons, er der tale om en reduktion på 18.000-20.000 tons – selvom forskellige talmagikere har meldt andre regnestykker ud.
Miljøminister Lea Wermelin har udtalt, at det måltal har hun tillid til. De bagvedliggende beregninger er ikke offentligt tilgængelige. Tallet er beregnet ud fra teoretiske modeller om en upåvirket tilstand. Tidligere var referencetilstanden år 1900, som udtryk for en svag påvirket tilstand. Vi ved, at vandområderne var i god økologisk tilstand dengang. Da man fik udregnet den reelle udledning i 1900, har man alligevel fejlagtigt set bort fra denne og i stedet valgt den teoretiske referenceværdi, som aldrig har eksisteret. Det bliver umuligt at opnå.
Midlerne
Vil man sænke udledningen fra dyrkningsfladen i forhold til det nuværende niveau, som fra rodzonen er på samme niveau som i år 1900, vil braklægning være eneste reelle mulighed. Effekten vil dog først være fuldt målbart efter 20-30 år.
Vil man opretholde en produktion på linje med den, vi har i dag, bliver 36.600-målet helt ude af proportioner. Alle lavthængende frugter er plukket. Præcisionsjordbrug vil blot kunne sænke udledningen 2-3 kg pr. hektar ved rodzonen eller kun give cirka 2000 tons mindre til havet for hele arealet.
Omlægning af landbruget til økologi vil blot sænke udledningen med maksimalt 4-5.000 tons og vil ikke kunne opfylde målet. Det vil også mindst halvere husdyrproduktionen.
Nye tiltag vil samtidig give mindre effekt pga. nogle af de allerede indførte. Man kan kun fjerne det samme kvælstof én gang.
Tiltag udenfor dyrkningsfladen, dvs. kollektive virkemidler som minivådområder og større vådområder, vil være mest effektive. En overset og meget effektiv metode er f.eks. muslingeopdræt ude i vandet.
Konsekvenserne
Forskerne bag 36.600-tallet mener ikke, det er deres opgave hverken at vise vejen til at nå reduktionstallet eller at opgøre omkostningerne. Dog hviler al lovgivning i EU på proportionalitetsprincippet. Indgreb skal være forsvarlige økonomisk.
Politikerne skal tage stilling. Men de skal have et ordentligt grundlag at tage stilling på. De skal kende beslutningskonsekvenserne – både miljømæssigt, naturmæssigt, produktionsmæssigt og økonomisk. Målet er, at indgrebet har en effekt uden at kvæle landbrugserhvervet økonomisk.
Braklægning af op mod halvdelen af det dyrkede areal vil på alle måder blive en vanvittig bekostelig affære for samfundet – i direkte erstatninger og i manglende arbejdspladser og eksportindtægter. Minkerstatningernes 18 mia. kr. bliver i dén sammenhæng småpenge.
Visionen
Det er væsentligt at se fremtidsvisionerne for et moderne, ressourceoptimeret landbrug. Det er hverken udtagning, braklægning eller ekstensivering. Tværtimod er det intensiveret drift. En planteavl, der udnytter tildelte næringsstoffer optimalt, så der ikke tabes unødigt til omgivelserne. Store planter i kontinuerlig vækst optager flere næringsstoffer og lagrer mere kulstof og dermed energi i jorden.
Visionen er en drift, hvor landbrugsjorden dyrkes optimalt, så de fødevarer, der efterspørges på verdensplan, bliver dyrket produktionsmæssigt, klimamæssigt og miljømæssigt optimalt. Det vil også give størst muligt areal til natur og biodiversitet i verden.
Det er på tide, vi får vendt spørgsmålet: Hvor er danskernes tålegrænse for direkte adgang til sikre kvalitets-fødevarer? Hvor er danskernes grænser for valutaindtjeningsnedgang? Landbruget og fødevareklyngen bidrager med en årlig eksport på 170 mia. kr. og en nettoeksport på 95 mia. kr.
Kan vi være tjent med en dansk forskning, der ikke vil se på økonomien og ulig international forskning kun fokuserer på kvælstofudledning – men ikke på andre næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og fosfor, som i vores nabolande?
Visionen er: Vi skal minimere vores udledninger, stille realistiske mål – og satse på et grønt, produktivt, eksporterende, dansk landbrug.
(Indlægget har været bragt på www.altinget.dk i anledning af en debatserie. Hvis du abonnerer på Altinget, kan du se dén version via linket HER).
