Af Peter Kiær, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev
I lørdagens udgave af Effektivt Landbrug er jeg citeret for, at jeg vil kæmpe for at få udfaset brugen af kemi i landbruget.
Dén vinkling er jeg godt nok ked af, da det på ingen måde er hverken min eller Bæredygtigt Landbrugs holdning. Det, jeg sagde på det pågældende netværksmøde – og som avisen da også refererer – er det, jeg hele tiden har sagt: At vi landmænd naturligvis ikke skal bruge flere midler, end vi har brug for. Eller som vi plejer at sige: Så meget som nødvendigt, så lidt som muligt. Og som jeg også fik sagt i avisen, kan jeg dårligt forestille mig et moderne landbrug uden eksempelvis Roundup.
Som Effektivt Landbrug ganske korrekt gengiver, udtalte jeg på webinaret, at når og hvis kemi kan erstattes af alternativer, er det da kun positivt. Selvfølgelig bør man forske i eksempelvis robotteknologier, der kan tage ukrudt, og man bør bruge nytteskadedyr, der kan æde andre skadedyr, ligesom vi skal udvikle sorter, der er modstandsdygtige overfor svampesygdomme.
Så for at slå det fast én gang for alle:
Bæredygtigt Landbrug og jeg selv bakker 100 % op om brug af nødvendig og godkendt kemi i landbruget, der bør være så intensivt og ressourceoptimeret som overhovedet muligt, både af hensyn til miljø, klima, fødevareproduktion, beskæftigelse og indtjening – faktisk kan vi på ingen måde undvære planteværnsmidlerne!
Men vi danske landmænd har altid været dygtige til at flytte fødevareproduktionen i den retning, som forbrugerne ønsker. Det er derfor, vi allerede nu er i førertrøjen på området og bruger så få og i øvrigt ret skånsomme, godkendte og sikre sprøjtemidler i Danmark.
(Indlægget er også sendt som læserbrev til avisen Effektivt Landbrug. Se i øvrigt Bæredygtigt Landbrugs Strategi for dansk Planteavl, hvor der også er et afsnit om planteværnsmidler).
Angående IPM- Skema:
Hvordan er indeks for henholdsvis skadedyr, svampe og ukrudt beregnet /fastlagt.
Byg efter byg men med efterafgrøde betragtes som 0 sædskifte!
Resistente sorter taber resistens over tid , men anses for “stabil” resistente.
Nyttedyr “defineres” ikke.
Fladebelastning (BF) er forud beregnet i Spørgsmål 8-9-10-11. Men ellers ikke defineret.
MST. oplyser at man bruger behandlingshyppighed og pesticidbelastning baseret på salg og forbrug!—- 2018. (Et skrift på over 100 sider) på side 18 er oplyst at man dividerer samlet pesticidbelastning med konventionel dyrket areal for 2007.
Det har ikke nogen relation til pesticidomsætning eller nedsivning under rodzone (målbar effekt på vandkvalitet) så det må vel antages at skulle anvendes til kontrol af om indkøbt modsvarer forbrug plus det der er på lager , så der ligger en fremtid med tidskrævende lager afstemning.
Spørgsmål 7 straffer tidlig såning som er nødvendig hvis man anvender det som opfyldelse af krav om efterafgrøder.
Jeg synes ikke at hverken os bønder eller vores organisationer er klar til IPM.