Sandheden om minkskandalen skal frem i lyset

Det mangelfulde og ikke retvisende faglige grundlag for at aflive alle mink i Danmark bør naturligvis også undersøges

erling-bonnesen

Af Erling Bonnesen, fødevareordfører (V)

Minksandheden skal frem i lyset!

Sandheden skal på bordet, fru statsminister.

Hvor er troværdigheden? Læg det hele frem, nu!

Kan man ikke regne med, hvad statsministeren og regeringen sagde i minksagen, og det kan man tydeligvis ikke – hvad kan vi så regne med i alle andre sager, når statsministeren og regeringen udtaler sig?

Det duer ikke. Man skal kunne regne med, hvad statsministeren og regeringen siger.

Sandheden og fakta skal på bordet i minksagen. Det handler om troværdighed.

Flere vinkler skal undersøges

Granskningskommissionen ser nu på det juridiske i meldingen fra statsministeren og regeringen om, uden lovgrundlag, at alle mink i Danmark skulle aflives.

Det mangelfulde og ikke retvisende faglige grundlag for at aflive alle mink i Danmark bør naturligvis også undersøges.

Statsministeren og regeringen sagde, at der var fare for virusvarianter på grund af minkene, og at virusvarianten cluster 5 kunne føre til global trussel mod vacciner.

En påstand der øjensynligt ikke holder. Det vil vi have undersøgt af en uvildig ekspertgruppe.

Hvorfor lægger statsministeren ikke bare det hele frem?

Konkret Venstre-forslag

Er minksandheden skjult sammen med hovsa-nedgravningen af minkene tæt på søen med risiko for miljøet – vi vil se alle fakta og hele sandheden – det handler om troværdighed, fru statsminister!

Folketinget bør nedsætte en uvildig ekspertgruppe til at klarlægge minksagen.

Det vil vi i Venstre nu foreslå i Folketingets Udvalg for Forretningsorden.

Der tegner sig nu flertal i Folketinget for forslaget uden om regeringen, bestående af blå blok og Enhedslisten.

(Indlægget er sendt direkte til Bæredygtigt Landbrug med henblik på offentliggørelse på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top