Et studie har undersøgt, hvilken betydning ultrasmå partikler i vandløbsvand kan have på påvirkningen af insekticider overfor 11 arter i vandløbsvand.
Formodningen var, at vandløbsdyr ville være mere påvirket af insekticiderne, når der er partikler i vandet, som insekticiderne kan binde sig til, end når vandet er fri for partikler. Men rapporten konkluderer, at tilstedeværelsen af ultrasmå partikler i koncentrationer, der findes i danske vandløb, ikke påvirker giftigheden af de undersøgte insekticider.
Studiet er en del af Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddel-forskningsprogram – og viser altså, at Miljøstyrelsens nuværende risikovurdering er tilstrækkelig.
Det glæder direktøren for pesticidproducenternes og -importørernes paraplyorganisation, Dansk Planteværn, hvilket du kan læse mere om i artiklen HER. Desuden kan du HER læse om nyheden via Miljøstyrelsens hjemmeside.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
Når det i overskriften på ovenstående indlæg påstås, at pesticider ikke skader smådyrene i vandløbene, så er det stærkt misvisende og direkte forkert. Mange pesticider eller sprøjtegifte er giftige for smådyrslivet i vandløbene. Nogle er endog særdeles giftige. Det gælder fx det i ovennævnte forskningsrapport fra Københavns Universitet pyrethroide stof cypermethrin, der er det aktive stof i fx Cyperb.
Af rapporten fremgår det, at cypermethrin har en giftighed overfor ferskvandstanglopper, vårfluer, døgnfluer og slørvinger i konventrationsniveauer på mellem 0,14 og 0,41 mikrogram pr. liter, hvilket er ekstremt lave værdier.
Så jo, – pesticider kan i høj grad skade smådyrene i vandløbene, – og jeg kan derfor kun opfordre til størst mulig forsigtighed, hvis man anvender disse giftige kemikalier nær ved vandløb og søer.
Rapporten fra KU kan læses her: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2021/01/978-87-7038-273-1.pdf
Supplerende vil jeg henvise til denne artikel i Ingeniøren: https://ing.dk/artikel/pesticider-draeber-smaadyr-vandloeb-178095
Hej Steen
Tak for din kommentar. Du har fuldstændig ret i at mange af de produkter der anvendes IKKE på nogen måde skal ud i vandløbene da de er meget giftige for mange smådyr. Derfor kan overskriften også opfattes misvisende. Indholdet er blot referat af Miljøstyrelsens hjemmeside.
Overskriften er nu ændret